Flere arbejdsløse skal i arbejde og uddannelse - det er målet med ny kontanthjælpsreform, som skal bidrage med 1,2 milliarder kroner til vækstplan.
Her er nogle af hovedpunkterne:
* Effektivt sanktionssystem: Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
* Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt: Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.
* Uddannelseshjælp til unge under 30 år: Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen er på niveau med SU.
* Tillæg til udsatte unge: Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.
* Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg: Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
* Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere: Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
* Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder: Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning - også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.
* Krav om at arbejde for kontanthjælpen: Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.
* Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer: Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder - have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.
* Særligt udsatte skal også have en indsats: Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
* Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde.
* Det skønnes, at reformen vil betyde, at 1.000 flere personer kommer i uddannelse i 2014, mens uddannelseseffekten vurderes at være 2.700 personer i 2015, 4.200 personer i 2016 og 4.600 personer i 2017.
* Det skønnes, at reformen vil betyde, at 3.100 flere personer kommer i arbejde i 2014, mens beskæftigelseseffekten vil være 3.500 personer i 2015, 3.300 personer i 2016 og 4.200 personer i 2017.
* Kontanthjælpsreformen vurderes at styrke samfundsøkonomien med godt en halv milliard kroner i 2014 stigende til godt 1,2 milliarder kroner i 2020.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
/ritzau/