Elever til rektorer: Tag jer sammen

Danske gymnasieelever er glade for aftalen om et fleksibelt loft på 28 elever i klassen og tordner mod rektorernes kritik af forslaget.
Aftalen betyder i praksis, at der kan være 25 elever i den ene klasse og 31 i den anden, så længe gennemsnittet er 28 elever per klasse. Til det formål er der afsat 120 millioner kroner årligt.
Aftalen betyder i praksis, at der kan være 25 elever i den ene klasse og 31 i den anden, så længe gennemsnittet er 28 elever per klasse. Til det formål er der afsat 120 millioner kroner årligt. Foto: Colourbox

Rektorerne må finde pengene til en god uddannelse, og 120 millioner kroner er mere end nok.

Sådan lyder meldingen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning(DGS), der er glade for regeringens og Enhedslisten nye aftale om et fleksibelt loft på 28 elever i gennemsnit i klassen.

"Vi tager i mod det her forslag med åbne arme. Vi har jo demonstreret ude foran Christiansborg i 12 år for at opnå det her," siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Schäfer.

Aftalen om det fleksible loft på 28 har fået en post på 120 millioner kroner i finansloven.

Og det er slet ikke nok, fastslår formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen. Der er nemlig ikke finansiering til lektiecafeer, studievejledning og et loft på 28 elever.

"Min vurdering er, at det fuldt indfaset på mit eget gymnasium vil koste cirka seks millioner kroner. De 120 millioner, som regeringen nu vil give til formålet, skal gives til cirka 200 institutioner, det giver 5-600.000 i gennemsnit. Dermed kommer det til at koste os halvanden million kroner årligt, at sænke det til 28, og det kan vi ikke," siger Jens Boe Nielsen til Newspaq.

Men den forklaring køber man ikke hos DGS.

"Rektorerne må også bare tage sig sammen og finde de penge, der er nødvendige for at drive en god uddannelsesinstitution og for at lave ordentlig uddannelse til de elever, som går der," siger Martin Schäfer.

Han mener, at et loft på 28 elever per klasse vil udligne behovet for at fastholde eleverne.

"Det, der er afgørende at sige, det er, at grunden til at man har lektiecafeer, det er, at der er nogle elever, der ikke får hjælp af deres lærer i undervisningen, og derfor er nødt til at søge hjælp andre steder. Det problem løser man jo ved at sætte loft over klassekoefficienten," siger Martin Schäfer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.