Statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) forslag om at indføre adgangskrav til landets erhvervsuddannelser kan risikere at skabe nye problemer.
Det mener Christian Helms Jørgensen, der er uddannelsesforsker ved RUC.
- Hvorvidt det er en god idé, afhænger helt grundlæggende af, hvad man vil tilbyde alle dem, der så bliver sorteret fra, fordi det løser ikke noget i sig selv. Tværtimod.
- Hidtil har det jo været et højt prioriteret mål at få 95 procent af de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Nu vil man så afskære nogle fra overhovedet at få adgang til en. Så frem for at løse et problem kan man sige, at man umiddelbart skaber et nyt, siger han.
Statsministeren mener, at adgangskravene vil være med til at forbedre ryet hos erhvervsuddannelserne, som de senere år har været kendetegnet ved faldende ansøgertal - og samtidig stigende frafald.
Hun giver dog ikke noget konkret bud på adgangskravenes indhold, men bliver der tale om højere karaktergennemsnit fra grundskolen, overser man noget afgørende i diskussionen, mener Christian Helms Jørgensen.
- Erhvervsuddannelserne er for mange unge et godt og meningsfuldt alternativ til en boglig uddannelse. En stor del af de unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne, har ikke specielt positive erfaringer fra grundskolen - specielt ikke fra udskolingen.
- For dem tilbyder erhvervsuddannelserne et attraktivt alternativ, og faktisk viser undersøgelser, at erhvervsuddannelserne kan gøre rigtig meget for dem, som har dårlige karakterer fra grundskolen, og som med forslaget nu står til at blive sorteret fra, siger han.
Og det er ikke et fåtal, der vil blive nægtet adgang, forklarer uddannelsesforskeren.
- Vi ved, at en tredjedel af dem, der faktisk gennemfører en erhvervsuddannelse i Pisa-målingerne, har det, der svarer til det laveste niveau eller under det laveste niveau. Dem vil man sortere fra.
- Lidt enkelt sagt kan man altså sige, at en tredjedel af dem, der nu får en erhvervsuddannelse, ikke vil få det, hvis man gennemfører en adgangsbegrænsning på grundlag af karakterer fra folkeskolen, siger han.
Og det er yderst problematisk, da det altså vil afskære mange fra at komme ind på en erhvervsuddannelse, hvor de rent faktisk oplever, at de får lyst til at tage mere uddannelse og gennemføre en uddannelse, mener Christian Helms Jørgensen.
/ritzau/