Det kan mærkes i byggebranchen, at prisen på byggematerialer og finansiering af byggerier er gået kraftigt i vejret i år.
Jyllands-Posten har talt med en række arkitektfirmaer, der ikke har nær så travlt, som de havde sidste år.
Det gælder blandt andet rådgivningsvirksomheden Byggeri & Teknik i Herning.
- Vi er jo de første, der mærker, når det begynder at gå nedad. Når folk starter med tankerne om et byggeri, så starter de hos arkitekterne, og der må vi bare sige, at 2022 har været en sand katastrofe for os, siger han til avisen.
Det er særligt det private boligbyggeri, der er ramt af prisstigningerne. Men også det almene boligbyggeri lider under, at flere projekter bliver udskudt eller måske endda droppet helt.
En trøst kan det dog være, at efterspørgslen på den måde er faldet til et mere normalt niveau. Det siger Lars Autrup, der er direktør i Arkitektforeningen.
- Vi kommer fra et overophedet punkt, hvor folk har haft for meget at lave.
- Den første lille opbremsning vil også bare betyde, at man får vejret. Men mit vigtigste budskab er, at der ikke er nogen, der ved noget endnu, siger han til Jyllands-Posten.
Den faldende ordreindgang har blandt andet betydet, at Danmarks største typehusfirma, Huscompagniet, har set sig nødsaget til at afskedige en række medarbejdere.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.