To sjællandske brandmænd får ingen erstatning, selvom de har forskeres ord for, at deres job kan have givet dem kræft.

Brandmændene har fået hastebehandlet deres sager, fordi de var døende, da de anmeldte deres arbejdsskader.

De er de første, der har fået færdigbehandlet deres arbejdsskadesager efter Avisen.dks artikler om overdødelighed blandt brandmænd på grund af kræft.

Afgørelserne indikerer, at det ser sort ud for flere af de 91 brandmænd, der lige nu håber på at få erstatning. Arbejdsskadestyrelsen bekræfter, at der er flere afslag på vej.

Læs også:

Dødens værksted: 7 ud af 14 ramt af kræft

"Det er uanstændigt," siger Kjeld Jensen, der er arbejdsskadekonsulent i fagforeningen 3F.

Han er forarget over, at det kun er brandmænd med udvalgte kræftformer, der har en reel chance for at få erstatning.

"Forskere fra nær og fjern har sagt, at der er en begrundet mistanke. Det burde være dokumentation nok," siger 3Fs konsulent.

Men det er det altså ikke.

Hvis de to brandmænd havde boet i Australien eller Canada, havde de fået erstatning. Men i Danmark er det kun få af de kræftformer, der typisk rammer brandmænd, der anses for at være arbejdsrelaterede.

Pas på! Du kan få "forkert" kræft

Den ene af de to afviste brandmænd, Flemming Jensen, er død.

Læs også:

Rød blok: Vi er for fedtede med erstatninger

Han havde kræft i tyktarmen. En kræftform, der ikke er blåstemplet af myndighederne.

Den anden brandmand, Jørgen Larsen, lever, men på lånt tid.

Hans har kræft i hjernen. En cancer, der heller ikke har et blåt stempel.

Ifølge Rikke Nissen, der er chefkonsulent i Arbejdsskadestyrelsen, er det brandmænd med prostatakræft, testikelkræft og Non-Hodgkin's (særlig lymfekræft, red.), der har de bedste odds for at få anerkendt deres arbejdsskade.

Læs også:

Kræftens Bekæmpelse: Forsk i brandkræft

Det havde de ikke haft for seks måneder siden.

Arbejdsskadestyrelsen løftede først stemplet, da det kom frem, at Verdenssundhedsorganisationen mener, at der er en mulig sammenhæng mellem de tre kræftformer og det at slukke ildebrande.

Tilbage er en række udvalgte kræftformer, men de bliver kun anerkendt på betingelse af, at den enkelte brandmand har været udsat for bestemte kræftfremkaldende stoffer.

"Brandmænd med for eksempel lungekræft, hudkræft, næse-bihulekræft kan få anerkendt deres sygdom, hvis de har været udsat for asbest, formaldehyd og dioxin," siger Rikke Nissen fra Arbejdsskadestyrelsen.

Læs også:

Død om 2-7 måneder: Giv mig ro i graven

Bedre at få brandkræft i Australien

I Australien og Canada har myndighederne blåstemplet henholdsvis 12 og 14 kræftformer som erhvervssygdomme for brandmænd. De to landes beslutninger er baseret på international forskning.

I Danmark mener myndighederne ikke, at der er forsket nok i kræft blandt brandmænd.

"Brandmænd får svært ved at få anerkendt kræft som arbejdsskade, så længe der ikke ligger noget forskning, der mere præcist siger, hvorfor de bliver syge af at være brandmænd," siger Rikke Nissen fra Arbejdsskadestyrelsen.

Er det så ikke at holde brandmændene for nar, når Arbejdsskadestyrelsen siger, at alle kræftsyge skal anmelde deres arbejdsskade?

Læs også:

Søn af død brandmand: Så vågn dog op!

"Vi har et stort ønske om at få undersøgt, om der er noget om den her sammenhæng eller ej. Det kan vi kun, hvis alle kræftsyge brandmænd anmelder deres sygdom, så svaret er nej."

Frygter flere afslag

Ifølge Brandfolkenes Organisation er det ikke Arbejdsskadestyrelsen, den er gal med.

Når en kræftform ikke står på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme, siger loven, at der er omvendt bevisbyrde. Det betyder, at det bliver op til den syge brandmand at bevise, at det er arbejdet, der har gjort ham syg.

"Det er forkert, at lovgivningen forskelsbehandler brandmænd med kræft. Politikerne bør gøre som deres kolleger i Australien eller Canada," siger næstformand Tommy Kjær.

Brandfolkenes Organisation har anket de to afviste sager, fordi fagforeningen frygter, at de vil skabe præcedens.

Læs også:

Syge Falck-mænd knalder chefen i søforklaring