Det vækker ikke overraskende begejstring hos byggebranchen, at boligjobordningen, også kaldet håndværkerfradraget, gøres permanent med finansloven for 2018.
Fra flere økonomer får ordningen imidlertid kritik. Man undrer sig over prioriteringen, når der er mangel på arbejdskraft i branchen.
Ifølge Tore Stramer, cheføkonom hos Nykredit, melder hver tredje virksomhed i sektoren om mangel på arbejdskraft.
Men den præmis køber Dansk Byggeri ikke.
- De ser tallene på en forkert måde, siger administrerende direktør Lars Storr-Hansen.
Han forklarer, at tallene som udgangspunkt passer. Men i opgørelsen tælles kun virksomheder med, som har mere end fem ansatte.
Og ifølge Lars Storr-Hansen gælder det cirka halvdelen af alle danske håndværkervirksomheder.
- Det er især husholdningerne, der gør brug af boligjobordningen, og det er derfor typisk de små- og mellemstore virksomheder, der får glæde af det, siger han.
Den nuværende boligjobordning har været rettet mod initiativer, som fremmer energirigtige løsninger i boligerne. Det bliver nu udvidet, så man også kan få fradrag for andre former for service og håndværkerhjælp.
Hos Dansk Byggeri er man sikker på, at ordningen vil mindske sort arbejde.
- Ordringen kommer også til at betyde en masse arbejde, som især lærlinge skal tage sig af, så vi forventer, at det vil skabe flere lærerpladser, siger Lars Storr-Hansen.
Hos SMVdanmark, der organiserer små- og mellemstore virksomheder, er man også tilfreds med, at ordningen bliver permanent.
- Det her giver en sikkerhed i ordrebogen hos vores medlemmer, og det vil på sigt blandt andet være med til at skabe flere lærerpladser, siger vicedirektør Jakob Brandt.
Blandt andet udvides ordningen til også at omfatte installation af tyverialarm, der kan bidrage til at øge trygheden i hjemmet. Udvendigt fastholdes malearbejde som en del af ordningen.
Som hidtil kan man få et skattefradrag for arbejdsløn op til et loft på 6000 kroner for serviceydelser. For håndværkerydelser kan man få fradrag op til et loft på 12.000 kroner.
/ritzau/