I løbet af de seneste fem år er antallet af professorer ansat ved de højere læreanstalter steget kraftigt. Blandt andet på grund af den hårdere konkurrence mellem læreanstalterne, skriver Kristeligt Dagblad.
I 2007 var der 1440 professorer. To år senere var tallet steget til 1700, og om kort tid offentliggør Uddannelsesministeriet en ny statistik over forandringer i forskerbestanden i årene 2009-2011, som viser, at stigningen er fortsat.
Det betyder, at vi ser ud til snart at runde professor nummer 2000 i Danmark. Det stærkt stigende antal indehavere af universiteternes højeste underviser- og forskertitel har flere årsager.
Dels er der generelt blevet flere ansatte, flere studerende og mere forskning på universiteterne. Dels har øget konkurrence og mere fokus på professortitlens indbyggede prestige været med til at fremme oprettelsen af stillinger som professor.
Antallet af ansatte med den lavere rangerende titel lektor stiger ikke.
- Der har i mange år været klager over, at der blev ansat alt for få nye professorer i Danmark sammenlignet med andre lande. Det betød, at dygtige universitetsforskeres karriereudsigter var alt for ringe, forklarer Bertel Ståhle.
Han er specialkonsulent i Uddannelsesministeriet og ansvarlig for forskerbestands-statistikken. Bertel Ståhle tilføjer, at det for danske forskere kan være vigtigt at have titlen professor, hvis man skal tages alvorligt i en international sammenhæng.
I mange andre lande, herunder USA og Storbritannien, er der en tradition for, at det er meget lettere at blive professor. Derfor vil det være svært for en dansker at forklare, hvorfor han eller hun kun er lektor.
Da man i 1950'erne og 1960'erne talte om professorvælde på universiteterne, var det en lille klike på mellem 300 og 500 professorer, der sad på al magten på universiteterne i København og Aarhus.
/ritzau/