Rina Ronja Kari er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, hvor hun har siddet siden 2014. Hun er cand. soc. i virksomhedsledelse og har tidligere arbejdet som konsulent i en faglig organisation. Rina brænder især for arbejdsmarkeds- og socialpolitik og sidder i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg. Her kæmper hun blandt andet mod social dumping, velfærdsnedskæringer og uretfærdige handelsaftaler. Rina blogger om EU-politik og arbejdet i EU-parlamentet. Hendes foretrukne skydeskive er de store virksomheder og EU-lederne, som hun mener lukker øjnene for de problemer, borgerne oplever i deres hverdag.
PÅ FREDAG SKAL EU-ELITEN tage en række vigtige beslutninger om fremtidens EU på et møde i Bruxelles. Det foregår, som altid, bag lukkede døre og uden at vi andre har en chance for at følge med eller for at komme med input.
Men vi skal selvfølgelig diskutere, hvad de planlægger alligevel! Her kan vi så tage udgangspunkt i EU-kommissionens oplæg, som kommissionsformand Jean-Claude Juncker præsenterede i sidste uge. Medierne har i deres dækning af det stort set kun fokuseret på den såkaldte “spitzenkandidaten”-debat – Junckers forslag om, at det parti, der får flest stemmer til EU-parlamentsvalget, også skal have formandsposten i Kommissionen.
Men der er meget mere i Junckers oplæg, som ikke blevet diskuteret i medierne, selvom det kan få stor betydning for os. Lad os derfor se lidt ind bag facaden på, hvad han faktisk lægger op til:
Èn præsident
Juncker vil nemlig også have én samlet præsident for unionen. Det betyder, at han vil slå formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd sammen til én magtfuld post. Det er særlig bemærkelsesværdigt, at han vil placere så meget magt hos en person. Der er vel nok tale om de to mest magtfulde positioner i dag, som nu skal smeltes sammen til en.
Derudover er det interessant, fordi Kommissionen jo er dem, der har en udøvende magt (de følger op på, at lovgivningen bliver fulgt), imens Rådet jo er lovgiver. Det er altså en klar sammenblanding af den udøvende og lovgivende magt, noget som typisk er et alarm-tegn for en udemokratisk udvikling.
Mindre EU-Kommission - mere magt
Samtidig rejser Juncker spørgsmålet om, hvorvidt alle medlemslande skal have en Kommissær hele tiden. Det er faktisk et gammelt forslag, nemlig helt tilbage fra EU’s forfatning, som blev stemt ned ved flere folkeafstemninger. Her indskrev man netop en rotationsordning, så der hele tiden var nogle lande, som ikke skulle have en Kommissær.
For at imødekomme nej-sigerne besluttede man at udskyde rotationsordningen nogle år. Men nu er tiden altså kommet til, at Rådet skal beslutte, om Kommissionen skal reduceres til kun at bestå af 18 personer. Hvis det så bare betød, at Kommissionen ville få mindre magt, ja se, så ville det være en interessant debat, men det gør dét ikke. Til gengæld risikerer vi i Danmark at stå uden stemme i den magtfulde institution, samtidig med, at der træffes vigtige beslutninger.
Transnationale lister
Vi troede måske nok, at vi havde skudt forslaget om transnationale lister til hjørne, men det er stadig på dagsordenen. Forslaget går i alt sin simpelthed ud på, at man ved EU-parlamentsvalget skal have to stemmer - én stemme til nationale repræsentanter og én stemme til tværnationale lister, som man kan stemme på på tværs af hele EU. Ifølge tilhængerne skal det styrke borgernes tilknytning til EU - men vi er mange, der i stedet mener, at det vil flytte beslutningerne endnu længere væk fra borgerne og give de store lande endnu mere magt, simpelthen fordi der vil være langt flere stemmer at hente, hvis man har tilknytning til et land, hvor der er flere til at stemme på én. EU-parlamentet har netop stemt forslaget ned, men dels er Frankrigs Macron meget opsat på ideen og dels er Juncker selv åbenlyst meget begejstret – og de giver ikke sådan lige op.
Penge, penge, penge
Penge skal der til. Det er det klare budskab fra Kommissionen. Når briterne forlader EU, så mangler der en ganske stor sum penge, som de plejede at betale til EU-budgettet. De penge kunne man vælge at spare ved at skære ned på nogle af EU’s mange tåbelige udgifter - eller man kunne vælge, som EU-kommissionen gerne vil, at kræve flere penge fra de tilbageværende EU-lande. For penge skal der til. Spørgsmålet er så, hvor meget dyrere vores medlemskab bliver.
Når nu EU-eliten mødes i slutningen af ugen for at diskutere disse emner, ja så er hverken du eller jeg inviteret med. Vi kan passende vente udenfor og lade eliten træffe deres beslutninger. Som Juncker stolt understregede på pressemødet, så kræver disse forslag ikke traktatændringer. Dermed kan EU-eliten endnu engang slippe afsted med store ændringer uden at skulle besvære sig med at høre befolkningen ved en folkeafstemning.
Men forslagene varsler meget mere EU, og det kommer til at få stor betydning for vores demokratiske selvbestemmelse.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.