"Vi har brug for dig på jobbet, kan dine forældre ikke passe lille Emma?"

Sådan lyder det i stigende grad fra landets arbejdsgivere, især de kommunale. Det oplever man i Dansk Jurist og Økonom Forbund (Djøf).

"Vi oplever, at personalepolitikkerne bliver strammet, så medarbejderne nærmest skal dokumentere, at de har behov for at tage barnets første sygedag," siger formand for overenskomstansatte djøf'ere Lars Qvistgaard, til Newspaq.

Hvad der før var en ret uanset hvad, er nu kun en ret, hvis arbejdet betinger det.

"Vi har medlemmer, der bliver spurgt, om de ikke kan få forældre eller bedsteforældre til at passe det her syge barn, for de skal på arbejde. Det sætter de ansatte under et voldsomt pres. Det påvirker også tillidsforholdet mellem ansat og arbejdsgiver," siger Lars Qvistgaard

Problemet med barnets første sygedag er især stort på kommunale og regionale arbejdspladser, lyder det fra Djøf, der også ser en tendens til, at arbejdsgivere i stigende grad opsiger fleksible arbejdstidsaftaler og erstatter dem med mere stive regler om at møde fra f.eks. 9 til 16.30.

"Man opsiger aftalerne, fordi man gerne vil presse de ansattes arbejdstid maksimalt muligt. På kort sigt kan det godt virke som om, at man får mere ud af det. Men på lang sigt kan det give bagslag, fordi man får offentligt ansatte, der ikke er så motiverede," lyder det fra Lars Qvistgaard.

Han mener, at arbejdsgiverne spekulerer i krisen og det døde arbejdsmarked.

"De forsøger at presse lidt ekstra produktivitet ud af medarbejderne. Problemet er, at man får skabt en arbejdskultur, der ikke er baseret på tillid, og det rammer i sidste ende den offentlige service," siger Lars Qvistgaard.