Afsløringen om, at Arnold Schwarzenegger havde et hemmeligt barn med en anden kvinde, ødelagde eks-guvenørens ægteskab og økonomi og hjalp ikke på hans rygte.
Nu forlyder det ifølge tmz.com, at Arnold atter taler med stuepigen, der har kostet ham ca. 2 milliarder kroner i skilsmissen fra Kennedy-niecen Maria Shriver.
Mildred 'Patty' Baena og Arnold har efter sigende talt sammen i telefonen flere gange. De har endnu ikke besøgt hinanden på grund af den store medieopmærksomhed, men det er kun et spørgsmål om tid, siger en anonym kilde til tmz.com.
Arnold og Mildred snakker ifølge kilden om at genforene far og søn. 13-årige Joseph har aldrig mødt sin far, men ud fra hans reaktion på, at farmand var selveste Terminator, må man tro, at Joseph ikke ville have noget imod det.
Hans reaktion kunne nemlig sammenfattes i ét ord: "Cool!"
Kilde: tmz.com