Syv a-kasser giver entydigt udtryk for en medlemskare af ledige, som føler sig pressede af et system, der mistænkeliggør dem.
Det skriver Ugebrevet A4 tirsdag.
Og det kan Maria Deleuran snakke med om. Hun er social- og sundhedsassistent, men blev ledig i januar i år. Hun skulle skifte fag, og det gjorde ikke processen med at være ledig nemmere. Derfor har hun i otte måneder forsøgt at leve op til systemets krav, hvis regler ikke altid er lige nemme at holde styr på.
- Man får enormt mange informationer hele tiden. Sms'er og beskeder om, at man lige skal huske at krydse af der, og man skal lige huske det og lige huske det, fortæller Maria Deleuran og fortsætter:
- Man skal joblogge så og så meget, og man skal huske at tjekke jobopslag. Der brændte jeg fingrene i starten af min ledighed. For jeg troede rent faktisk, at jeg havde gjort alt det, jeg skulle. Men fandt så ud af, at det havde jeg ikke. Så jeg røg faktisk ud af systemet, uden at jeg vidste det.
Heldigvis viste jobcenteret og a-kassen forståelse for hendes fejl, og hun fik derfor sin dagpengeret igen.
De it-fremmedes mareridt
Men netop de høje krav om digital registrering er en stor udfordring for mange ledige. For det er langt fra alle, der har det kendskab til it, der skal til for at være dagpengemodtager i dag, siger Anne Gregersen, der er a-kasseleder i 3F Roskildeegnen.
- Man plejer at sige, at man ikke kan forvente mere af folk end det, de kan leve op til. Men det gælder så bare ikke lige de arbejdsløse.
- Hvis du er tømrer eller noget andet i byggebranchen, så er det meget begrænset, hvor meget it du bruger i dit fag. Og alligevel kræver man, at de fra den ene dag til den anden skal kunne alting, siger Anne Gregersen.
Derfor bruger a-kasserne meget tid på at lære de ledige at bruge det digitale system, så de ikke kommer i klemme.
I aktivering efter fem-seks uger
Maria Deleuran fik besked på, at hun skulle i aktivering i sommerferien. Efter utallige opkald fandt hun en praktikplads på den lokale skole. Her begyndte jobcenteret at tale om et job med løntilskud samme sted.
- Jeg havde ikke noget imod et job med løntilskud. Men der skulle være et formål med det. At blive på skolen ville på ingen måde give mig et nyt job, og det gav mig i hvert fald ingen nye kompetencer. For det, jeg gjorde, var bare at sætte bøger på plads i biblioteket og bage pizzasnegle til boden, fortæller Maria Deleuran.
Selvom hun føler sig godt taget imod af personalet på jobcenteret, så ville hun ønske, at de så lidt mere på de lediges baggrund og lavede individuelle planer til dem.
- Man kommer nemt til at føle sig som et nummer i rækken. Der er et regelsæt, der skal følges, og de ser ikke ret meget på, hvem man er, og hvilke kompetencer man har med, siger Maria Deleuran.