Frode – og alle de andre rødder Instr: Bubber
Jeg HADER Bubber. Jeg HADER filmatiseringer. Og jeg finder mig ikke i filmbranchens FIDUSER.
Sådan ville Hr. Storms anmeldelse sikkert have lydt, hvis det var bogforlæggets gamle, møgsure tossehoved, der var blevet sendt ind for at vurdere Bubbers filmversion af historien om Frode og alt det dér rod med løbehjulstyven, fidusmageriet og de skøre beboere i Hjørnehuset.
For der er sandt at sige langt til Ole Lund Kirkegaards unikke sans for at dreje hverdagens små pudsigheder ind i evigtgyldige eventyr. Frode - og alle de andre rødder er snart 30 år gammel, men øjet for det skæve persongalleri og især næsvise unger klemt inde mellem vrantne voksne, er uforligneligt. Bubber er med andre ord inde at rode med de litterære rødder, som hele generationer er flasket op på.
Logik – nej tak
Der er dog formildende omstændigheder ved filmen.Børnene spiller fint, og adskillige af birolle-figurerne skal have fortjenesten for lige at løfte filmen over målstregen. Deriblandt de charmerende grand old ladies Birthe Neumann og Bodil Jørgensen som henholdsvis Fru Rask og Irene TV, men det er især den rigide vicevært, der leverer de fleste gode grin.
Bubber har ikke turdet satse på hverken det sarte, det skæve eller det skøre uden at falde for fristelsen til at ville overforklare og forsimple et herligt plot, hvis største styrke netop er bevidst mangel på logik.
Nul wauw
Nu handler det ikke længere om løbehjulstyven og et større, fælles detektivarbejde for alle gadens snottede unger. I stedet handler det om Frode og en sommerfest, der bliver taget fra ham.
Værst er det, at bogens bebumsede knallertbølle, Simme, i den politiske korrektheds navn bliver gjort til irriterende, smart mulat med tandpastasmil. Hvor pointeløst er det?
Bevares, der lander da en remoulademad på tavlen, men kun få scener har det magiske snit, der får børn til at sige wauw . For eksempel dem, hvor Frode og Stinne og Læris får klistret sig ind i en karamel-sovs, der er stærk nok til, at man kan gå på vægge og klistre folk fast til bænken henne i parken. At en sådan karamel-klister nok ikke findes, er nemlig lige meget i den alder, hvor fantasien stadig er intakt.
Bubber må altså tilbage til badekarret og fokusere på fjolleriet, hvis han skal træde rundt i Ole Lund Kirkegaards fodspor.
Ellers kan selv Frode og alle de andre rødder ende med at blive et traditionelt bekendtskab, man har glemt ugen efter.
Og den slags mainstream-leflen hader Hr. Storm især.