Det bliver mere og mere normalt, at arbejdsgivere indskriver tvivlsomme afsnit i ansættelseskontrakter, hvor medarbejdere får 'dummebøder', hvis de deler forretningshemmeligheder. Det skriver Berlingske.
En af dem er Bent Gudmund Larsen. I syv år havde det stået i hans kontrakt, at ethvert brud på tavshedspligten ville koste 50.000 kroner. Da han sidenhen blev præsenteret for en ny kontrakt, hvor 'dummebøden' var oppe på 150.000 kroner, sagde han stop.
- Jeg er håndværker. Der er jo ikke nogen hemmeligheder. Jeg har ikke opfundet noget. Dummebøderne handlede om at få os til at rette ind, siger Bent Gudmund Larsen til Berlingske.
65-årige Bent Gudmund Larsen arbejdede med at reparere kopimaskiner. Han var den eneste, der sagde fra overfor stigningen i beløbet. Resten af hans kolleger valgte at skrive under, da de ikke havde råd til at miste deres job.
Da han afviste kontrakten, blev han fyret. Sammen med sin fagforening, Dansk Metal, kørte han en sag om usaglig opsigelse. Her indgik virksomheden forlig og betalte 33.000 kroner til Bent Gudmund Larsen. Han er i dag gået på pension.
Dummebøderne hedder officielt konventionalbod. Flere fagforeninger oplever, at brugen af dem er stigende. Faglig sekretær hos Dansk Metal Ole Rosschou fortæller, at bøderne sjældent udmønter sig i noget, men alligevel har de en effekt.
- Selve truslen er utrolig effektiv. Derfor bliver det også sjældent til en konkret sag, hvor en medarbejder ender med at betale beløbet. Dummebøderne virker afskrækkende, så folk ikke tør tage et andet arbejde, siger Ole Rosschou til Berlingske.
Dansk Metal går nu sammen med Dansk El-Forbund og Teknisk Landsforbund i et opråb til Folketinget. Her skal man behandle et lovforslag, der søger at beskytte virksomheder mod, at deres forretningshemmeligheder bliver videregivet. Her mener fagforbundene, at der skal være forbud mod brugen af 'dummebøder'.