Fotokunstneren Mathilde Grafström udstiller ofte sine nøgne kvinder på gader og stræder, men nu rykker hun ind på Christiansborg - helt ind på venstremanden Kim Valentins mødekontor.
Mathilde Grafströms billeder rammer det danske parlament netop som det er brandvarmt efter en sexisme-sag onsdag fik den radikale profil Morten Østergaard til at trække sig som leder i partiet.
Samtidig kører der en debat om nøgenhed på høje nagler på Fyn. Her er en lærer blevet hængt ud på Facebook for, at gå i bad sammen eleverne efter idrætstimerne.
Mathilde Grafström siger, at det er en kæmpe ære for hende, at få lov at udstille "bag de fornemme mure på Christiansborg":
- Jeg håber det kan skabe ny opmærksomhed om vigtigheden i at elske kroppen og acceptere det nære og det nøgne.
Billederne er en del af Mathilde Grafströms "Female Beauty"-projekt, som hun startede i 2014.
Siden har hendes projekt være udstillet på Strøget i København og blandt andet på Illutron i Københavns havn, hvor det trak store overskrifter efter værkerne var blevet udsat for hærværk.
Hendes fotografier er desuden blevet vist i samtlige store medier i Danmark, i de største aviser i England og i mere end 30 andre lande - blandt andet Japan.
Udstillingen på Kim Valentins mødekontor vil blive hængende til foråret 2021, og består af ti "Female beauty"-fotografier og fem naturlandskabsbilleder.
(Foto: Mathilde Grafström)
(Foto: Mathilde Grafström)
(Foto: Mathilde Grafström)
(Foto: Mathilde Grafström)
Se flere af de billeder som udstilles på Christiansborg her