Har du købt laks på det seneste, så er det en god idé at tjekke om, du har en pakke liggende fra Fiskerøgeriet.
Fødevarestyrelsen advarer nemlig mod produktet Fiskerøgeriet Soyalaks i stykke.
Produktet er solgt i Kvickly, SuperBrugsen og Irma over hele landet, og der er risiko for såkaldt bombage.
Bombage betyder at pakkerne svulmer op og bliver bulede, og det kan være tegn på vækst af uønskede bakterier, der gør produktet uegnet som fødevare.
Ifølge Fødevarestyrelsen er fejlen afgrænset til et parti med bedst før dato 25.05.2021.
Dette skal du kigge efter følgende på pakken:
- Fiskerøgeriet Soyalaks i stykke
- Nettoindhold: 200 g
- Produktionsdato: 06.05.2021
- Bedst før dato: 25.05.2021
- Lot nummer: 12018
- EAN: 5707735933355
Produktet tilbagekaldes på vegne af Carmo Food Nordic A/S på Sundsholmen i Nørresundby.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.