Har du ikke har fået bestilt de to sidste ugers indefrosne feriepenge, så skal du til at tage en beslutning.
Mandag lukkes der nemlig for muligheden for at hente feriepengene ud via hjemmesiden borger.dk.
Interessen for at hente feriepengene ud er stor. Således har der siden det i marts blev muligt at bestille de resterende ugers feriepenge været over to millioner lønmodtagere inde på borger.dk og bestille feriepenge.
De har i alt bestilt godt 34 milliarder kroner til udbetaling før skat, viser en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet.
De 34 milliarder kroner kommer oven i de cirka 52 milliarder, der blev udbetalt i efteråret, da det var muligt at søge om de første tre ugers indefrosne feriepenge.
Samlet set har danske lønmodtagere derfor bestilt feriepenge for cirka 86 milliarder kroner, som kan være med til at få gang i samfundsøkonomien efter en svær tid.
Feriepengene blev oprindelig indefrosset, da en ny ferielov blev indført, og meningen var at de først skulle, når man nåede pensionsalderen.
De sidste to ugers indefrosne feriepenge skal hentes ud senest 31. maj.