Du har sagt ja til at tage med til whiskysmagning og bliver lidt forvirret over, om det staves whisky eller whiskey.
Whisky er skotsk, whiskey er irsk. Irerne opfandt den, men skotterne forædlede den. Den slags fakta er Lars Code vant til at servere sammen med de ravgule dråber, når han holder whiskysmagninger.
- Irsk whiskey destilleres tre gange, mens skotsk kun destilleres to gange, hvilket bevarer mere smag, fortæller han.
For begge gælder det, at det kræver tre års lagring på fad, før man overhovedet må kalde det whisky. Amerikanernes version, bourbon, skal blot ligge to år på fad.
Whisky findes som single malt og som blended.
- I blended er der brugt andet end maltet byg. Det kan være andre kornsorter, ris eller sågar kartofler, forklarer Lars Code, der har boet i Skotland og arbejdet for talrige destillerier.
Og hvor byggen i en single malt har potentiale til at blive mere og mere lækker, jo længere tid de lagres, så har iblandede korn ikke nødvendigvis godt af at ligge op til 50 år.
- En såkaldt grain whisky kan blive bedre i otte til ti år, men derefter går det ned ad bakke. Så en blended whisky på 24 år, indeholder væsentlige andele af grain whisky, som ikke har haft fordel af lagringen, forklarer Lars Code.
Den alder, der står på whisky, repræsenterer den yngste del af blandingen. Lars Code understreger, at en blended whisky kan være helt fin til en aften, hvor smagspaletten også får indtryk fra bøffer og rødvin.
Men en single malt whisky - eller pure pot still, som den irske pendant hedder - er mere rundet i smagen. Smagen påvirkes også af, hvor den destilleres og hvor god malt, der bruges.
- Skotsk whisky er alkoholens Formel 1. Skotland er det eneste land i verden, hvor der for alvor føres kontrol med, hvad der kommer i flaskerne, siger Lars Code.
Der er fem whisky-producerende regioner i Skotland: Highland, Speyside, Islay, Lowlands og Campbeltown. Sidstnævnte har i øjeblikket blot tre destillerier, hvilket er den nedre grænse for, hvornår man kan opretholde sin egen whiskyregion.
Af disse er den mest specielle ifølge Lars Code Islay, der udtales "ayla". Regionen udgøres af en enkelt ø og her ligger der omkring ti destillerier, som er kendetegnet ved, at de laver den mest røgede whisky i verden.
Al skotsk whisky smager røget. Det skyldes, at man i single malt kun bruger maltet byg, altså byg der er ristet. I Irland bruger man både umaltet og maltet byg, hvilket giver mindre røg i smagen.
- Når Islay smager yderligere røget, skyldes det, at man rister malten med tørv som brændselskilde. Det udvikler en sød, aromatisk røg, som nogle simpelthen elsker smagen af, siger Lars Code.
Men de heftigt røgede Islay whiskyer er næppe begyndermateriale. Det er Island-varianterne heller ikke. Også de smager tungt af røg og giver mindelser og salt og hav i både duft og smag.
Fans af røgsmagen går ofte op i antallet af røgpartikler i whiskyen. Parts per million - ppm - siger noget om, hvor meget røg man kan forvente i smagen.
- Jo længere tid en whisky ligger på fad, desto mere har fadet givet smag. Så hvis man elsker røget whisky, så skal man købe sin whisky ung, for jo flere år den ligger på fad, desto mindre røg vil der være tilbage, når den hældes på flaske, forklarer Lars Code.
Speyside whisky er opkaldt efter floden Spey. Destillerierne ligger langs bredden som perler på en snor, og områdets whiskymagere laver gerne både en meget røget version af deres dråber og en mere tilgængelig version.
- Det er udbredt at lagre på sherry-fade, som giver en meget tør, men også en meget elegant whisky, forklarer Lars Code, der peger på Speyside som et rigtig godt sted at starte.
De sidste to regioner Highland og Lowland dækker over store geografiske områder, der dækker over en bred vifte af smage og destillerier.
- Det er lidt groft sagt alle dem, som ikke er de andre, om man vil. Highland er lidt skarpere end Speyside og har ofte honning og lyng i næsen, forklarer Lars Code.
Lowlands adskiller sig fra de andre regioner ved, at man her destillerer tre gange som i Irland, men stadig udelukkende med maltet byg som i resten af Skotland. Det gør den mere elegant og tør, men skruer også ned for smagen af røg.
Fakta: Det siger alkoholprocenten om din whisky
- Whisky lagres med en alkoholprocent på 60-65 procent, og når de hældes på flaske vandes de ned til 40-50 procent. Hvis alkoholprocenten under lagringen ryger under 40 procent, er det ikke længere whisky.
- En whisky med en skæv alkoholprocent er et udtryk for, at destilleriet har smagt sig frem til den styrke, de mener, whiskyen kommer allermest til sin ret ved.
- Enkelte dråber vand i whisky kan åbne for duften og smagen. Optimalt hældes et glas op 20 minutter før, det skal drikkes.
Kilde: Lars Code.
/ritzau/FOKUS