En borger har netop afsluttet et ressourceforløb og er stadigvæk syg, men bliver alligevel sat på kontanthjælp.
Et scenarie, som man oplever i stigende omfang hos Den Sociale Retshjælp - en landsdækkende organisation, der tilbyder gratis juridisk rådgivning til socialt udsatte.
Det fortæller Kristian Aarsøe, juridisk leder af den Sociale Retshjælps afdeling i København.
- Vi ser desværre, at flere og flere ryger på kontanthjælp efter et ressourceforløb, selvom de fortsat har meget komplekse problemer. Det er meget mærkeligt, for det må jo ikke ske ifølge lovgivningen, siger han til Avisen.dk.
Flere sager
Selvom borgere er meget syge, og selvom det er slået fast, at de har en meget begrænset arbejdsevne, bliver de alligevel af kommunen indstillet til en 'anden indsats.' Og det betyder kontanthjælp.
Alene i foråret har man hos den Sociale Retshjælp i København haft 10 sager om borgere, som bliver flyttet tilbage på kontanthjælp efter et ressourceforløb uden at have oplevet forbedringer i deres tilstand.
- Det er et stort antal sager på få måneder med den samme specifikke problemstilling, siger Kristian Aarsøe.
Det samme er tilfældet i de jyske afdelinger i Horsens og Aarhus, hvor Jeanette Gjørret er juridisk leder.
- Vi har et generelt billede i retshjælpen af, at der er sket en stigning i antallet af sager, hvor folk falder ud af ressourceforløb til kontanthjælp. Den enkeltes afklaring ryger længere væk, når man kommer på kontanthjælp, hvis man stadigvæk er meget syg, siger hun til Avisen.dk.
Ressourceforløb:
Målrettet personer med komplekse problemer, der risikerer at komme på førtidspension, hvis ikke personen får en særlig indsats. Varer ét til fem år. Består ofte både af beskæftigelsestilbud, sociale tilbud og sundhedsmæssige tilbud. Ydelsen er på niveau med kontanthjælp, men er uafhængig af egen formue og ægtefælles indkomst.
Ressourceforløb kan føre til en afklaring om funktionsniveau og kan ende i ordinær beskæftigelse, uddannelse, fleksjob eller førtidspension.
Kontanthjælp:
En offentlig ydelse til personer, som ekstraordinært ikke kan forsørge sig selv eller deres familie. Det er en midlertidig ydelse, indtil man kommer i arbejde igen.
Man skal være tilmeldt jobcentret for at kunne få kontanthjælp, ligesom man skal modtage de jobtilbud og aktiveringsprojekter, der kommer. Gør man ikke det, kan man få forskellige sanktioner og miste retten til kontanthjælp. Man kan heller ikke modtage kontanthjælp, hvis man har indtægter eller formue, som kan dække forsørgelsesbehovet.
Derudover kan man være underlagt regler som 225 timers-reglen, gensidig forsørgerpligt og kontanthjælpsloftet.
Kilde: DinRetshjælp.dk.
UDVID 
Ny afgørelse kan få betydning
I sidste uge kunne Avisen.dk fortælle om Dorthe Frimann. Hun er ramt af kroniske smerter og har nu fået Ankestyrelsens ord for, at hun uretmæssigt var blevet sat tilbage på kontanthjælp efter et ressourceforløb med senge-praktik og en arbejdstid på to gange 30 minutter om ugen.
Hendes sag slår fast, at man har ret til et nyt ressourceforløb, hvis man har komplekse problemstillinger udover ledighed.
Læs hele hendes historie her.
Faktisk står det allerede i vejledningen til Aktivloven, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse til arbejdsdygtige mennesker og slet ikke beregnet til syge borgere, forklarer Kristian Aarsøe. Men det bliver for alvor slået fast i afgørelsen, påpeger han.
Den Sociale Retshjælp har flere lignende sager til behandling i Ankestyrelsen netop nu.
- Derfor er den her afgørelse meget interessant for os, og vi vurderer, at den vil være til gavn for nogle af vores klienter. Vi håber, at man i flere af sagerne finder ud af, at borgeren ikke skulle have været på kontanthjælp, siger Kristian Aarsøe.
I hans tid som leder af socialrådgivningen har der tegnet sig et billede af, at de meget tunge sager med borgere, som har det meget skidt, sjældent munder ud i enten fleksjob eller førtidspension.
- Der er det faktisk ret ofte, at sagen ender med kontanthjælp, siger Kristian Aarsøe.
KL: Stadigvæk uklart
Kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse i Kommunernes Landsforening Henrik Thomassen skriver i en mail til Avisen.dk, at Ankestyrelsens afgørelser er med til at fastlægge praksis. Han henviser til to sager - den ene er Dorthe Frimanns - som er med til at vejlede kommunerne i, hvordan de skal gøre.
'Det gælder også her, hvor Ankestyrelsen har vurderet to konkrete sager anderledes end kommunernes rehabiliteringsteams og præciseret to situationer, hvor der skal tilkendes ressourceforløb. Det skal kommunerne naturligvis fremover tage højde for i deres afgørelser på området,' skriver han.
Læs afgørelsen her.
Men han slår samtidig fast, at afgørelserne ikke betyder, at kommunerne nu skal rette ind og følge dem i hver eneste sag. Der kan fortsat godt være grund til at flytte folk over på kontanthjælp:
'Her er det vigtigt at huske på, at det også er muligt at give aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mange af de samme tværfaglige indsatser, som gives til borgere i ressourceforløb. Det betyder, at man også kan få sociale og sundhedsmæssige tilbud, når det er relevant, samt mentorstøtte,' skriver Henrik Thomassen.
Store konsekvenser
Men at der er de samme tilbud i kontanthjælps-systemet, stiller Kristian Aarsøe sig tvivlende overfor.
- Det er korrekt, at man også kan være ”aktivitetsparat” på kontanthjælp. Vores oplevelse er dog, at de borgere, som har komplekse problemer, bliver behandlet meget overfladisk i jobcentrenes kontanthjælps-afdelinger. Der er skiftende sagsbehandlere, personerne de møder kender ikke deres sag, og der går ofte meget længe, før tiltag bliver sat i værk, siger Kristian Aarsøe.
En ressourceforløbsydelse og en kontanthjælpsydelse er nogenlunde den samme, men med sidstnævnte træder regler som kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og gensidig forsørgerpligt i kraft. Man er desuden forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ifølge Den Sociale Retshjælp rammer det nuværende system en mellemgruppe af mennesker, som kommunerne vurderer, ikke er afklarede 'nok' til fleksjob og samtidig 'for raske' til førtidspension.
"Det har store konsekvenser for nogle meget svage mennesker at lande på kontanthjælp. De kan ofte blive endnu dårligere af det."
Kristian Aarsøe nævner som eksempel en klient, der kun kunne arbejde to timer om ugen, og hvis helbredssituation ikke kunne forbedres. Men fordi han var syg under sin arbejdsprøvning, manglede kommunen stadigvæk at fastslå, hvor meget han kunne arbejde. Derfor sendte de ham på kontanthjælp.
- Der er ikke klarhed nok over situationen til, at borgeren får enten det ene eller det andet. Men det har store konsekvenser for nogle meget svage mennesker at lande på kontanthjælp. De kan ofte blive endnu dårligere af det, siger han.
Her er eksempler på sager, hvor Kristian Aarsøe vurderer, at borgeren har komplekse problemer udover ledighed, som ikke kan løses gennem tiltag i kontanthjælpsregi. Men hvor de alligevel har fået afgørelse om kontanthjælp.
1) Klient henvendt sig til Retshjælpen 08.03.2016 – Afsluttet da sagen bliver sendt til Ankestyrelsen 17. maj 2017.
2) Klient henvendt sig til Retshjælpen 23.10.2015 – Stadig aktiv sag.
3) Klient henvendt sig til Retshjælpen 27.02.2016 – Stadig aktiv sag.
4) Klient henvendt sig til Retshjælpen 13.03.2017 – Stadig aktiv sag – Klage over ikke at være tilkendt nyt ressourceforløb er til genvurdering hos Kommunen.
Kilde: Den Sociale Retshjælp København.
UDVID