600 vicepolitikommissærer går en usikker job-fremtid i møde. De lavest rangerede ledere i politiet er blevet en del af en ny lederreform, der for en del af disse kan ende med en degradering til menig betjent og et løntab på 55.000 kroner årligt.
Nu retter Politiforbundet og en række tillidsmænd en skarp kritik mod Rigspolitiet, der har varslet reformen. De mener, at det er uværdigt for mellemlederne, at de skal vente i op mod et år for at få afklaret deres fremtid.
"Mange går rundt med ondt i maven, og det kan jeg godt forstå," siger Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.
55.000 mindre på lønchecken
Vicepolitikommissærerne er især bekymrede for, hvad degraderingen betyder for deres løn og pension.
"Det er blodig alvor for den enkelte. Det kan have vidtrækkende privatøkonomiske konsekvenser," siger Jørgen Jensen, formand for Vestegnens Politiforening.
"I værste fald kan reformen koste en mellemleder 55.000 kroner om året," tilføjer han.
Lokale politiforeninger undrer sig over, at den øverste ledelse i dansk politi ikke har afklaret flere forhold, før de varslede lederreformen.
For eksempel har det ikke været meldt klart ud, at en mellemleder kan kræve sig afskediget med rådighedsløn og efterfølgende pension, hvis han ikke kan tilbydes en passende stilling.
"Rigspolitiets håndtering af reformen har været topstyret og lukket, men det mest problematiske har været, at ledelsen har sat processen i gang uden at have undersøgt de ansættelsesretlige konsekvenser først," mener Jørgen Jensen fra Vestegnens Politiforening.
"Det er en udrensning"
I 2007 trådte en anden stor reform i kraft - nemlig politireformen. Dengang blev der etableret 12 nye politikredse. Formålet med reformen var at skabe de bedst mulige rammer for et mere moderne og effektivt politi.
Men nu skal der yderligere effektivisering til, lyder det.
"Det går ud over de lavest rangerede ledere," mener Steffen Daugaard, formand for Fyns Politiforening.
Efter hans mening har Rigspolitiet ikke lært af erfaringerne fra politireformen.
"Det er ikke værdigt at behandle offentligt ansatte på den måde. De her mellemledere er nogle af dem, der har knoklet for at bære politireformen igennem," mener formanden.
Urimelig mavepine
Hos Rigspolitiet vil man ikke afvise, at en del af de 600 mellemledere ender på gaden som menige betjente på patrulje.
"Det her er ikke en sparereform. Det handler ikke om, at vi skal skille os af med uegnede ledere," siger Anne Erlandsen, HR-chef i Rigspolitiet.
Hun beklager dog den utryghed, reformen har skabt blandt de degraderings-truede 600 vicepolitikommissærer.
"Det er aldrig rimeligt, at der er folk, der går rundt med ondt i maven. Det er naturligt, at der er usikkerhed hos den enkelte," siger HR-chefen.
Hun understreger, at Rigspolitiet lige nu forhandler med Politiforbundet.
"Grunden til, at vi kigger på en form for overgangsordning, er, at vi gerne vil se på, om det er muligt at mildne overgangen," siger HR-chefen.
"Det er ikke værdigt at behandle offentligt ansatte på den måde. De her mellemledere er nogle af dem, der har knoklet for at bære politireformen igennem."
Steffen Daugaard, formand, Fyns Politiforening