Der kommer til at mangle penge til flere hundrede af de nuværende studerende, der har retskrav på en kandidatuddannelse ved landets universiteter fra 2017.
Det er en konsekvens af regeringens nye loft over antallet af studiepladser, lyder det fra flere det fra flere af landets universiteter.
- Regnestykket går ikke op. Med mindre vi ser bort fra retskravet og nægter de studerende en kandidatuddannelse, er vores eneste mulighed at tage pengene fra de øvrige studerende, siger Lykke Friis, prorektor for uddannelse på Københavns Universitet i en kommentar.
- Det forringer uddannelserne for alle. Kan Folketinget virkelig gå med til det, spørger hun.
Regeringens plan, der skal få flere til at søge ind på uddannelser, der giver job efter studiet, betyder, at der skal skæres 2365 studiepladser væk på landets universiteter.
Det er hovedsageligt uddannelser på sprogfag, æstetiske fag samt medier og kommunikation, der hører til områder, som skal optage 30 procent færre på kandidatstudiet.
Nedskæringen af studiepladser betyder, at universiteterne kun får bevillinger for det antal kandidatstuderende, der ligger under det loft, som regeringen har fastsat. Københavns Universitet forventer, at de kommer til at mangle 65 millioner kroner til 580 studerende.
Det er ikke kun på Københavns Universitet, at man står med for mange kommende kandidatstuderende.
Også på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet forventer man at skulle uddanne kandidater, uden at der er afsat penge til det.
- På Syddansk Universitet mangler vi 74 millioner kroner i 2017, hvilket svarer til cirka 500 studerende. Vi har taget retskravs-bachelorerne ind med forventning om, at regeringen ville betale for deres kandidat.
- Så jeg håber, det er en fejl i ministeriets model, når vi opdager, at vi selv skal betale for dem, siger rektor på Syddansk Universitet, Henrik Dam til Ritzau.
Både Henrik Dam og rektor på Aalborg Universitet, Per Michael Johansen, forventer, at regeringen vil være åbne for at finde en løsning på problemet.
- Der kommer et møde mellem universiteterne og ministeriet, hvor man vil rejse problematikken. Der forventer jeg, at der vil være en lydhørhed, siger Per Michael Johansen til Ritzau.
/ritzau/