Antallet af danskere på overførselsindkomst skal ned.
Det mener regeringen, der i morgen vil fremlægge en 2020-plan, der vil forhindre, at 100.000 danskere havner på en overførselsindkomst, skriver Børsen.
Hvis ikke, der gribes ind, vil to millioner danskere om ni år skulle forsørges af det offentlige - i form af sygedagpenge, kontanthjælp, folkepension eller en anden overførselsindkomst. Blandt andet vil der være 200.000 flere folkepensionister i 2020 end i dag.
Og det har samfundet ikke råd til, mener finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Derfor indeholder 2020-planen en række forslag til reformer både af efterløn, førtidspension, folkepension, SU og fleksjob.
Det skal med andre ord være sværere at få førtidspension eller komme i fleksjob, efterlønsordningen skal afskaffes, og studerende skal hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er man enig i finansministerens beregninger om, at der bliver flere ældre og færre erhvervsaktive i fremtiden. Men man mener ikke, at tallet er foruroligende højt.
"Det kan godt være, at to millioner på overførselsindkomst lyder som et højt tal, men i forhold til andre lande er det ikke højt. At 50 procent af danskerne er i beskæftigelse er meget set i et OECD-perspektiv," siger chefanalytiker Martin Madsen til Newspaq.
Han mener ikke, at tallet berettiger til en afskaffelse af f.eks. efterlønnen.
"Det er altid fornuftigt at kigge på mulige arbejdsmarkedsreformer. Men at trække ældrekortet endnu engang og sige, at fordi der bliver flere ældre, så bliver vi nu nødt til at fjerne efterlønnen, det er ikke rimeligt," siger han.
Martin Madsen nævner, at regeringen så sent som i 2006 lavede en 'brutal' velfærdsaftale præcis for at modgå den demografiske udfordring.
"Nu får de ældre skylden en gang til, fordi man har givet ufinansierede skattelettelser. Hvor mange gange skal de holde for?" siger Martin Madsen.
Hvis Danmark endelig har brug for flere penge i statskassen er det måske mere relevant at hæve arbejdstiden end at forsøge at trække flere end på arbejdsmarkedet ved at hæve pensionsalderen eller fjerne efterlønnen, påpeger han.
"Danmark ligger lavt på arbejdsstid. Ud af 32 OECD-lande ligger Danmark på en 26. plads, mens vi ligger højt på beskæftigelse," siger Martin Madsen.