Arbejdstilsynet reagerer i langt højere grad på fysisk arbejdsmiljø end psykisk arbejdsmiljø.
Det viser nye tal fra tilsynet.
Ud af et samlet antal reaktioner i 2016 på 24.904 udgjorde reaktioner om psykisk arbejdsmiljø 1.672, hvilket svarer til 6,7 procent.
Det skal ses i forhold til, at 25 procent af alle anmeldte erhvervssygdomme i 2016 handlede om psykiske arbejdsskader.
Kontorchef for Kontoret for Ergonomisk og Psykisk Arbejdsmiljø hos Arbejdstilsynet, Jane Hansen, siger, at antallet af reaktioner ikke skal ses som udtryk for, at indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø bliver nedprioriteret.
- Men det er næsten altid langt mere kompliceret og tidskrævende at afdække det psykiske arbejdsmiljø, end det er på andre områder, siger Jane Hansen.
EL og SF: Behov for nytænkning
Enhedslisten og SF mener, at tallene understreger behovet for at nytænke indsatsen for det psykiske arbejdsmiljø. De vil have beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at tage hånd om problemet.
- Vi ønsker en bekendtgørelse på området, hvor man præciserer, hvad der menes med psykisk arbejdsmiljø, hvilke pligter der er for virksomhederne og hvilke muligheder Arbejdstilsynet har for at gribe ind over for arbejdsgiverne, siger Enhedslistens arbejdsmiljøordfører, Christian Juhl.
Ifølge Christian Juhl er en del af problemet, at Arbejdstilsynet ikke må blande sig, fordi det ses som et indgreb i arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.
Regeringen åbner for bekendtgørelse
Beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), henviser til, at psykisk og fysisk arbejdsmiljø har været sidestillet i arbejdsmiljøloven siden 2013.
- Når det er sagt, så er jeg som sådan ikke afvisende over for selve idéen om, at man kan lave en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Avisen.dk.
Han forklarer samtidig, at regeringen vil afvente en redegørelse fra et ekspertudvalg, der er nedsat for at se på hele arbejdsmiljøindsatsen. Redegørelsen forventes klar til næste år.
- Udvalget skal komme med anbefalinger til en ny forbedret indsats, fordi vi kan se, at det går den gale vej med blandt andet det psykiske arbejdsmiljø, står der i mailen fra Troels Lund Poulsen.
Det er regeringens målsætning, at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, skal reduceres med 20 procent ved udgangen af 2020.
SF: Udvalg er en syltekrukke
Hos SF hæfter beskæftigelsesordfører Karsten Hønge sig ved, at der gennem de seneste år er sket en eksplosion i antallet af sager om arbejdsrelaterede psykiske sygdomme. Samtidig faldt andelen af anerkendte sager sidste år til et rekordlavt niveau på 4,1 procent.
- Det udvalg er en syltekrukke. Udvalget skal slet ikke se på, hvordan vi får flere psykiske sygdomme anerkendt. Jeg synes hellere, at de skal se at komme i gang med at få løst problemerne, siger Karsten Hønge.
Han vil have regeringen til at tage initiativ til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover anerkender flere psykiske sygdomme, så de udløser erstatning.
- Folk løber panden mod muren, fordi det er et meget stift og rigidt system, siger Karsten Hønge.
Ekspert: Sager anerkendes ikke
På Institut for Psykologi ved Københavns Universitet sidder ph.d.-studerende, Yun Katrine Ladegaard, som er ekspert i arbejdsrelaterede psykiske lidelser. Hun forklarer, at antallet af anmeldte sager om psykiske sygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tidligere havde navnet Arbejdsskadestyrelsen, steg fra 3.107 sager i 2010 til 5.539 sager i 2015.
Fra 2015 til 2016 faldt antallet af anmeldte sager til 4.676. Men det kan ifølge Yun Katrine Ladegaard være tegn på, at speciallæger og andre holder igen med at indberette sagerne, fordi det er svært at få skaderne anerkendt.
- Vi har to psykiske sygdomme på listen over erhvervssygdomme. Det er PTSD og depression som følge af udsendelse. Resten kan gå i Erhvervssygdomsudvalget, men de har været ret konsekvente med at afvise sagerne, siger Yun Katrine Ladeggard og tilføjer:
- Praksis er meget konservativ. Man er gået i en retning, hvor man ikke vil anerkende sagerne.
Minister forsvarer praksis
I en mail til Avisen.dk slår Troels Lund Poulsen fast, at det er vigtigt, at syge medarbejdere har mulighed for at få anerkendt deres psykiske arbejdsskader og få udbetalt kompensation.
- Det kan være med til at hjælpe dem videre i livet, står der i svaret fra ministeren.
Men Troels Lund Poulsen forklarer også, at arbejdsskader kun kan anerkendes, når der er en medicinsk årsagssammenhæng mellem arbejdet og sygdommen eller skaden. Han påpeger, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget anvender den nyeste viden på området, når de vurderer sagerne.
- Sådan mener jeg, at det skal blive ved med at være, står der i svaret fra ministeren.