Dagpengereformen skulle forbedre de lediges vilkår. Men faktisk bliver det sværere at optjene ret til dagpenge, hvis du er en af dem, der får færrest penge ind på kontoen hver måned.
Sådan lyder kritikken fra flere sider i dag tirsdag, hvor dagpengereformen skulle være førstebehandlet i Folketinget. Men behandlingen er foreløbig udsat til onsdag.
Såvel LO som de to andre hovedorganisationer FTF og Akademikerne advarer mod, at man med reformen vil forringe de lavtlønnedes mulighed for at optjene dagpenge.
Det samme gør Hanne Lykke Jespersen, talsperson for initiativet Dagpenge for Alle, som en lang række fagforeninger bakker op om.
- Da de vedtog dagpengereformen, lovede politikerne, at man stadig skal kunne optjene dagpengeret på et år, hvis man arbejder til mindstelønnen. Men det kan man ikke med den nye model, siger hun til Avisen.dk.
I dag kan man få dagpenge, hvis man har haft, hvad der svarer til et års fuldtidsarbejde.
Men fremover er det ikke timer, det tæller. Det er kroner. Fra juli 2017 får man således ret til dagpenge, når man har tjent et bestemt beløb.
For at de lavtlønnede stadig kun skulle arbejde et år for at optjene ret til dagpenge, satte man det beløb, så det svarer til, hvad man kan tjene på et år, hvis man er på mindstelønnen i overenskomsten på industriens område.
Når man så alligevel ikke kan det, skyldes det den måde, den såkaldte indkomstgrænse er skruet sammen på.
I 2016 er indkomstgrænsen 218.616 kroner. Men til næste år, hvor dagpengereformen træder i kraft, bliver den fremskrevet til det, der svarer til mindstelønnen i 2017. Beskæftigelsesministeriet kan endnu ikke oplyse, hvad grænsen præcis bliver i 2017. Men den bliver højere end de 218.616 kroner, som er mindstelønnen i år.
Arbejder man på mindstelønnen i 2016, skal man derfor arbejde mere end et år for at optjene dagpengeret i 2017. Hvis lønnen eksempelvis stiger med fire procent fra 2016 til 2017, skal man arbejde fjorten dage mere.
Ikke helt rimeligt
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har ikke ønsket at kommentere sagen over for Avisen.dk. Men ministeriet bekræfter, at det vil tage længere tid end 12 måneder at optjene retten til dagpenge, hvis man ikke tjener mere end mindstelønnen.
Ministeriet understreger dog, at arbejdsmarkedspension og feriepenge også tæller med. Det vil sige: hvis man får det oven i sin løn, kan det bruges til at komme over indkomstgrænsen.
Men det er ikke alle, der får pension oven i lønnen. Derfor vil det blive et problem for dem, der får mindstelønnen og ikke andet, understreger LO.
- Når Beskæftigelsesministeriet skriver, at det i de fleste tilfælde ikke vil være et problem, er det formentlig korrekt, men heraf følger også, at der vil være tilfælde, hvor det ikke er det. Det mener vi principielt ikke er helt rimeligt, siger Mads Busck, der er arbejdsmarkedspolitisk konsulent, til Avisen.dk.
Derfor mener LO, at den nye model forringer de lavtlønnedes mulighed for at optjene dagpenge. Det påpeger LO sammen med de to andre hovedorganisationer FTF og Akademikerne i deres høringssvar til den lov, der skal føre dagpengereformen ud i livet.
Tæller feriepenge med?
At man kan tælle sine feriepenge med, er også en sandhed med modifikationer. Man kan nemlig højst indberette 18.128 kroner hver måned i løn, pension og feriepenge i alt.
Hvis man ikke får løn under ferie, men ens arbejdsgiver i stedet indbetaler penge på Feriekonto, kommer de allesammen til at tælle med på den sidste lønseddel, og derfor kommer man den måned langt over beløbsgrænsen. De feriepenge, der er over grænsen, kan derfor ikke tælle med.
- Hvis man holder fem ugers ferie med feriepenge, skal man altså arbejde fem uger ekstra for at optjene dagpengeret. Så for de lavtlønnede kan det komme op på ret lang tid, før de får ret til dagpenge, siger Hanne Lykke Jespersen fra Dagpenge til Alle.
Ved ikke hvor mange det rammer
Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil det være meget få, der får brug for at indberette feriepenge for at komme over indkomstgrænsen, fordi de allerede vil være over grænsen alene med deres løn, når de har optjent ret til feriepenge.
Det er netop grunden til, at Socialdemokraterne er gået med i dagpengeforliget, selvom de som udgangspunkt mener, at alle skal kunne optjene dagpengeret på et år. Det forklarer partiets arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen.
- Jeg har fået oplyst fra Beskæftigelsesministeriet, at det ikke vil få betydning for ret mange. Hvis det viser sig at blive et stort problem, vil jeg tage det op med forligsparterne, lover han.
Der findes dog ikke beregninger på, hvor mange lavtlønnede, der skal arbejde mere end et år for at optjene dagpengeret. Derfor fastholder LO kritikken.
- Principielt set er det en forringelse i forhold til i dag, som ikke er blevet drøftet eller har været tilsigtet, siger Mads Busck.
I Enhedslisten vil arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, bede Beskæftigelsesministeriet regne ud, hvor mange der ikke kan nå at optjene dagpengere på et år.
- Det burde de jo selv have regnet ud, og når de ikke har gjort det, viser det bare, at de er ligeglade med, hvor mange der bliver ramt af deres stramninger, siger han.
Det har tidligere fremgået af artiklen, at førstebehandlingen ville ske tirsdag 3. maj. Den er udsat til onsdag 4. maj.