I mange år har skuespilleren Lone Hertz kun haft en halv stemme, når der har været Folketingsvalg.
Hun har nemlig valgt at dele sin stemme med sin 50-årige søn Tomas Strøbye, der ikke har stemmeret.
Han er hjerneskadet og har efter eget ønske haft sin mor som værge, siden han var 18 år. Han hører under værgemålslovens paragraf 6, og det er grunden til, at han ifølge grundloven ikke må stemme.
Men den lov skal torsdag stå sin prøve i Østre Landsret, hvor fire danskere har anlagt sag mod staten for at få ret til at sætte deres kryds, når der er valg til Folketinget.
Tomas Strøbye er en af de fire, der har lagt sag an mod staten i den principielle grundlovssag. Retssagen vækker håb hos den folkekære skuespiller.
- Det er utrolig vigtigt både for min søn og for mig, at retssagen falder positivt ud for mennesker med forskellige slags handicap i livet, siger Lone Hertz til Avisen.dk.
"Ved mindst lige så meget som mig"
Omkring 2.000 danskere er i øjeblikket under værgemål efter lovens § 6, som betyder, at de er fradømt deres retlige handleevne. De er udviklingshæmmede, sindslidende, demente eller lider af anden sygdom, der gør dem ude af stand til at holde styr på egen økonomi.
Tomas Strøbye, hvis far er den afdøde skuepiller Axel Strøbye, blev født som normalfungerende. Men allerede i sit første leveår blev han hjerneskadet på grund af en kighostevaccine.
Det betød, at han aldrig kom til at tale og derfor blev stemplet som åndssvag og uden udviklingsmulighed, selvom han altid har haft en glimrende forstand, forklarer Lone Hertz.
I dag kommunikerer Tomas Strøbye gennem skrift. Og Lone Hertz og hendes voksne søn plejer at diskutere, hvor hun skal sætte kryds på stemmesedlen, fortæller hun.
- Tomas går meget op i politik. Han er velinformeret og ser TV Avisen. Han ved mindst lige så meget som mig om politik, siger Lone Hertz.
Bump på vejen
Da Tomas Strøbye skal passe sin undervisning på Egmont Højskolen, er det Lone Hertz, der som hans værge møder op i Østre Landsret på torsdag. Men han har skrevet en udtalelse, som hun læser op på hans vegne.
For personer, der er fyldt 18 år, kan der iværksættes værgemål. Ifølge loven er der tre forhold, som skal være til stede:
- Man har udviklingshæmning eller anden form for svækket helbred.
- Man kan ikke varetage egne anliggender.
- Man har behov for hjælp til varetagelse af egne anliggender.
Den mest vidtgående form for værgemål er værgemålslovens paragraf 6, der blandt andet betyder, at man mister retten til at stemme.
Personer under § 6-værgemål har typisk svært ved at styre sin egen økonomi og kan derfor ikke indgå aftaler uden sin værges samtykke. Formålet med værgemålet er at beskytte personerne mod at komme i økonomisk uføre på grund af egne handlinger eller udnyttelse af pårørende eller andre. Det er især personer med handicap, der kommer under værgemålet.
Kilder: Civilstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen LEV
I sin tid var det vigtigt for Lone Hertz at blive værge for sønnen for at støtte ham, forklarer hun.
- Der sker let fejltagelser i det sociale system, og det har det også gjort for os hen ad vejen.
I 2015 gav Folketinget Tomas Strøbye og alle andre under værgemål ret til at stemme ved kommunal, regional- og EU-valg. Men krydset til folketingsvalg kunne det ikke blive til netop med henvisning til Grundlovens ord.
Hvis det ændres gennem retssagen kommer Danmark et skridt tættere på at opfylde FN’s handicapkonvention, forklarer Lone Hertz.
Kan ændre fordomme
Lone Hertz er med egne ord 'uendelig lykkelig' for, at Institut for Menneskerettigheder har været med til at tage sagen op. Og hun håber, at den også vil udfordre nogle af de mange fordomme, som mennesker med handicap stadig møder.
- Min søn blev først placeret som åndssvag, så kom det til at hedde evnesvag, og nu hedder det så menneske med nedsat psykisk funktion. Men det er bare ordene, man skifter ud, for holdningerne er de samme. Derfor er det her et meget vigtigt skridt, siger hun.
Den garvede skuespiller er dog ikke nervøs forud for retssagen, fastslår hun:
- Det har jeg oplevet alt for meget til i de 50 år, jeg har været værge for min søn. Jeg håber på det bedste, lad mig sige det sådan. I handicapverdenen er der kun at håbe.
Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.