Er det i orden, at mennesker, der ikke magter at styre deres egen økonomi og derfor har en værge, er udelukket fra at stemme til folketingsvalg? Det spørgsmål skal Østre Landsret tage stilling til torsdag, hvor fire danskere har anlagt sag mod staten for at få ret til at sætte deres kryds, når der er valg til Folketinget.
Justitsministeriet fastholder, at det vil være i strid med Grundloven, hvis de økonomisk umyndige får ret til at stemme til folketingsvalg. I Grundloven står der nemlig, at alle danskere over valgretsalderen har stemmeret 'med mindre vedkommende er umyndiggjort'.
Advokat Christian Dahlager, der fører den principielle sag for de fire danskere, kalder det 'meget besynderligt,' at der findes en gruppe på 2.000 voksne danskere, der ikke har stemmeret til Folketinget.
- Det hører ikke hjemme i et demokrati som det danske, siger Christian Dahlager.
Kan stemme til andre valg
Omkring 2.000 danskere er i øjeblikket under et særligt værgemål, som betyder, at de er fradømt deres retlige handleevne. Det kan være, fordi de er udviklingshæmmede, sindslidende, demente eller lider af anden sygdom, der gør dem ude af stand til at holde styr på egen økonomi. I 2016 gav Folketinget dem ret til at stemme ved kommunal, regional- og EU-valg. Men krydset til folketingsvalg kunne det ikke blive til netop med henvisning til Grundlovens ord.
Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.
UDVID 
Men lige præcis dét argument giver Christian Dahlager ikke noget for. Begrebet umyndiggørelse forsvandt fra dansk lovgivning i 1995. I dag er der i stedet fokus på, at der er mennesker, som har brug for hjælp i form af en værge.
- Nu handler det om at beskytte den enkelte. Det er en helt anden situation. Folketinget vil sådan set gerne give stemmeret til denne gruppe, men Justitsministeriet har den gammelmandstænkende hat på, og derfor er der ikke sket noget, siger Christian Dahlager, der håber, at dommerne i Østre Landsret vil vælge at se Grundlovens ord i det aktuelle perspektiv.
Samtidig er Christian Dahlager optaget af at bringe internationale konventioner i spil i Østre Landsret. Han mener ikke, at man kan se den danske grundlov løsrevet fra signalerne fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. For eksempel gav domstolen en ungarsk statsborger medhold, at det var i strid med menneskerettighederne, at han blev frataget sin stemmeret.
- Vi har tre domme fra Strasbourg. Skal vi tage de afgørelser alvorligt eller ej, spørger advokaten retorisk.
Mennesker af kød og blod
I Institut for Menneskerettigheder støtter direktør Jonas Christoffersen op om de fire sagsøgeres krav.
- Politikerne siger, at det er i orden, at de stemmer til lokale valg og til EU-valg. Hvorfor så ikke til Folketingsvalg. Det er et tungt juridisk skoleridt, der nu går i gang i retten, men det handler også om mennesker af kød og blod, siger Jonas Christoffersen.
I landsforeningen LEV oplever man stor skuffelse blandt udviklingshæmmede og deres pårørende, når det går op for dem, at det særlige værgemål betyder, at de mister stemmeretten.
- Det er mennesker, der har behov for hjælp til at styre økonomien, men det betyder da ikke, at man ikke kan tage stilling til samfundsspørgsmål, siger politisk konsulent Thomas Gruber.
Hos Kammeradvokaten, der fører sagen for staten, har advokat Suen Fugleholm 'ingen kommentarer, så længe sagen verserer'.
For personer, der er fyldt 18 år, kan der iværksættes værgemål. Ifølge loven er der tre forhold, som skal være til stede:
- Man har udviklingshæmning eller anden form for svækket helbred.
- Man kan ikke varetage egne anliggender.
- Man har behov for hjælp til varetagelse af egne anliggender.
Den mest vidtgående form for værgemål er værgemålslovens paragraf 6, der blandt andet betyder, at man mister retten til at stemme til Folketingsvalg.
Personer under § 6-værgemål har typisk svært ved at styre sin egen økonomi og kan derfor ikke indgå aftaler uden sin værges samtykke. Formålet med værgemålet er at beskytte personerne mod at komme i økonomisk uføre på grund af egne handlinger eller udnyttelse af pårørende eller andre. Det er især personer med handicap, der kommer under værgemålet.
Kilder: Civilstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen LEV