Man kan roligt sige, at man ikke skærer sig på Mette Frederiksen – for når den nye socialdemokratiske partiformand taler, er ytringerne klinisk renset for konkret politik.
Den timelange tale, hun holdt ved kongressen for nylig, udmærkede sig eksempelvis ved ikke at have et eneste præcist forslag – og det er alligevel imponerende for en ny leder.
Tag afsnittet om det emne, der optager flest mennesker lige nu – nemlig flygtningekrisen – og se så, om du kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad hun mener. Hun begynder med at kritisere Venstre:
“Som socialdemokrater kommer vi aldrig til at kommunikere med verdens forfulgte via annoncer.”
Njah, det er vel ikke helt rigtigt? Der er såmænd kun et halvt år siden, at Socialdemokratiet indrykkede annoncere overalt med et endog meget direkte budskab til flygtninge: ’Kommer du til Danmark, skal du arbejde.”
Nå, det var dengang. Vi skal videre:
”Mennesker banker på vores dør. Og de skal have hjælp. Europa må arbejde sammen. Vi skal løfte vores ansvar som land og som folk.”
Så langt, så godt. De fire sætninger kan ingen principielt være uenige i. Det er jo rene tomgangsfloksler.
Men nu bliver det farligere:
”Vi skal bruge al vores styrke og alt vores overskud til at give mennesker på flugt den beskyttelse, de har behov for.”
Gad vide, hvad ’al vores styrke og alt vores overskud’ egentlig betyder? Det kunne være, at ’styrke’ henviser til vores militær. Det kunne være, at ’overskud’ henviser til de knap 35 milliarder, som de offentlig finanser havde i overskud sidste år.
Hun kommer det dog ikke nærmere, men skifter oratorisk stil:
”Der er dem, der siger: Åbn grænserne! Og der er dem, der siger: Luk dem! Ingen af dem har ret.”
Okay, Mette. Du placerer dig altså et sted mellem, at vi skal tage 0 eller 50 millioner flygtninge. Rart at vide. Det ville dog være rarere at vide, om du har et bestemt tal i tankerne?
Hun går dog videre:
”Sammenhængskraften er afgørende for vores samfund. Derfor vil jeg holde fast i, at dansk udlændingepolitik besluttes i det danske Folketing. Men vi samarbejder selvfølgelig med resten af Europa.”
Almindelighederne fortsætter. Findes der et menneske, der er uenig i ovenstående? Er der nogen, som kæmper for et opsplittet samfund? For at Folketinget skal sættes ud af kraft? For at vi skal nægte samarbejde med vores nærmeste allierede? Nej, det er indholdsløst snak.
Nå, hun er ikke færdig endnu:
”Derfor er antallet af udlændinge, der kommer hertil ikke ligegyldigt.”
Okay, fru formand, hvis du mener det, ville det så ikke være passende, om du kom det rigtige antal lidt nærmere? 5.000 om året? 10.000? 15.000? 30.000? Skal vi lege gæt et tal?
Det er ikke slut endnu – for Frederiksen bevæger sig også ud i det udenrigspolitiske:
”Det er jo konflikterne, vi skal bekæmpe.”
Det tror jeg også, at de fleste er enige i: Det ville være rart, hvis vi ikke havde borgerkrig i Syrien. Men er det ikke rimeligt at forestille sig, at oppositionens leder i givet fald har et svar på, hvordan hun vil stoppe konflikten? Er hun villig til at gå i krig? Eller hvad? Ingen svar.
Hun bliver ved – nu med en opfordring til regeringen:
”Lad os lave en bred politisk aftale. Om asyl og udlændinge.”
Jo, tak. God ide. Gad vide om Socialdemokratiet har et udspil til den aftale? Altså et-eller-andet konkret.
Nå, det er måske for meget forlangt. Hør engang, hvordan hun slutter af:
”Jeg vil tage mig i agt for mennesker, der måtte mene, at de har alle løsningerne. Det har jeg ikke. Det har ingen.”
Det er der bestemt noget om.
Men, Mette Frederiksen:
Det er vel ikke for meget forlangt, at formanden for landets største parti har bare et enkelt, lillebitte bud på, hvordan hun mener, at vi skal tackle udlændinge- og integrationsspørgsmålet på?
Indtil videre må jeg objektivt konstatere, at Mette Frederiksen ingen udlændingpolitik har.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.