Nå, slut med al den blødsødne arbejdsmarkedspolitik. Tiden er inde til et opråb fra borgerligheden:
Den tyngende velfærdsstat, som tog sin begyndelse med slapsvansenes indførsel af dagpenge i 1907, har som bekendt gjort os til et forarmet land, hvor det slet ikke er sjovt at være rig.
Pengene fosser ud af statskassen, fordi de dovne hunde, som ikke har noget arbejde, vælter sig i de skattepenge, som os, der holder hjulene igang, tvinges til at betale. Efter Dansk Arbejdsgiverforening med direktør Jørn Neergaard (V) endelig har erobret Beskæftigelsesministeriet, er der imidlertid nye boller på suppen.
Men er de småindgreb, som Venstre foreslår, overhovedet nok? Slet ikke!
Jeg ved nemlig præcist, hvad der skal til for at få flere i arbejde:
Fjern dagpengene. Fjern kontanthjælpen. Fjern førtidspension.
Så skal du bare se løjer:
Uden penge, der ruller ind på kontoen fra de offentlige kasser, skal folk nok tage sig sammen.
Ved samme lejlighed sparer vi over 50 milliarder kroner, som svarer til, at vi kan fjerne de skatter, der rammer de rigeste – nemlig bo- og arveafgiften, aktieindkomstskatten, ejendomsværdiskatten og selvfølgelig topskatten.
Wauh! Nu bliver det endelig sjovt at være rig.
Nå, ja, der er et krav mere for at få gang i de dovne ledige:
Vi er nødt til at fjerne mindsteløn og overenskomster ved samme lejlighed.
Når folk ingen penge får, når de er arbejdsløse, er de naturligvis villige til at arbejde for langt mindre:
Mindsteløn på 105 kroner i timen?
Glem det. Du kan få en halvtresser, kammerat!
37 timers arbejdsuge?
Tror du, det en badeferie. Du kan arbejde 50 timer, kan du!
Fem ugers ferie?
Du må være gal. Du kan få en uge – og så håbe dit job stadig er der!
En tillidsmand?
Ved du ikke, at Sovjetunionen er død. Chefen bestemmer sgu’ her!
Sygedagpenge?
Nej, nu må du holde op. Hvis du er syg, så må selv klare dig!
Vi kender jo godt modellen – og vi ved jo også, at den virker efter hensigten:
Jo lavere ydelser til en ledig, jo mere motiverede er folk til at tage arbejde. Jo flere, der ingen ydelse får, jo nemmere er det at få folk til at arbejde for mindre løn og ringere vilkår. De har simpelthen ikke noget valg!
Den slags kaldes den rå kapitalisme – og den eksisterer såmænd i mange lande:
USA er et godt eksempel: Lav mindsteløn, lav dagpengesats, lav fagforeningsgrad, lav grad af succes med at bryde den negative sociale arv, høj ulighed, egentlig fattigdom.
Det er værd at huske, at hver gang nogen råber op om, at høj mindsteløn, rimelige overførsler og høj fagforeningsgrad er ved at knække Danmark, ja, så er det objektivt forkert:
Vi er et af verdens lykkeligste folk; vi har god succes med at bryde den sociale arv; vi har den laveste ulighed blandt rige lande, ja, måske overhovedet; vi har ingen rigtig fattigdom; og, nå, ja, de fleste af os kunne ikke i ramme alvor finde på at stemple ledige som dovne.
Måske er årsagen til, at Danmark fungerer så godt, at ingen tager alt det vrøvl, jeg indledte med, for gode varer…
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.