De kendte annoncerer deres graviditet på mange forskellige måder. Nogle med et hemmelighedsfuldt pip eller en voksende mave på de sociale medier. Andre siger ikke et ord, før barnet er kommet til verden.
Og så er der Sofie Linde – hun afslørede såmænd den glædelige nyhed direkte på scenen til den stort anlagte Zulu Comedy Galla torsdag aften.
– Jeg venter en lille pige, fortalte Sofie Linde, der var vært på showet, hvorefter hun løftede op i sin kjole for at vise sin voksende babybule frem.
Det bliver 29-årige Sofie Linde og gemalen Joakim Ingversens andet barn. De har i forvejen datteren, Trine, der kom til verden i januar 2018.
Joakim Ingversen og Sofie Linde blev gift i 2017. Nu bliver de snart forældre for anden gang Foto: Ritzau Scanpix