De fleste har formentlig prøvet at blive taget ved næsen med en aprilsnar 1. april.
Traditionen trækker spor hundreder af år tilbage, men holdes fortsat i hævd.
Og det skyldes ikke mindst, at medierne er glade for at drive gæk med læserne, lytterne eller seerne den 1. april.
Det fortæller Caroline Nyvang, som er seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling. Dansk Folkemindesamling er et landsdækkende arkiv, som hovedsageligt beskæftiger sig med almindelige menneskers liv og kultur.
- Jeg er helt sikker på, at så længe aprilsnarren er en måde for medierne at komme med en metakommentar til den aktuelle nyhedsstrøm, så vil det også have en aktualitet, siger hun.
Hun tilføjer, at virksomheder også i højere grad er begyndt at tage traditionen til sig.
- Nu kan virksomheder udvise selvironi ved at lave en rigtig god aprilsnar. Det får hele tiden ny aktualitet, fordi der er nye aktører, der tager muligheden til sig.
- De henter legitimitet i en hundreder af år gammel tradition, men giver den fornyet relevans og fornyet tvist. Og så længe, det kan lade sig gøre, vil vi opleve, at aprilsnarren har en eksistensberettigelse, siger Caroline Nyvang.
Ifølge Caroline Nyvang var Burger King blandt de første store virksomheder til at lave en aprilsnar, da kæden i 1998 fortalte, at den havde lavet en venstrehåndet burger.
Hun oplyser, at traditionen i Skandinavien kan spores over 400 år tilbage. Her var hele foråret en periode, hvor det var normalt at narre hinanden. Og den sidste del, vi har tilbage af det i dag, er altså aprilsnarren.
Ifølge Caroline Nyvang er det ofte overgangsfaser som overgangen fra vinter til sommer - altså foråret - og nytårsaften, der historisk set er tidspunkter, hvor hierarkiet bliver vendt lidt på hovedet, så de små kan drille de store.
Og hvorfor det er tilfældet, er ikke lige til at svare på.
- Men vi kan se, at det gør sig gældende igennem historien og i forskellige lande, siger Caroline Nyvang.
Hun oplyser, at de danske medier for alvor begyndte at tage aprilsnarren til sig i 1900-tallet, hvilket betød, at traditionen blev meget større.
Forud for 1. april har TV2 og DR oplyst til fagbladet Journalisten, at de har droppet den årlige spøg. De synes, at tiden er løbet fra den.
Heller ikke aviser som Børsen, Jyllands-Posten eller Avisen Danmark vil drive gæk med læserne. Fra Ekstra Bladet, Politiken og Berlingske er svarene mere kryptiske.
/ritzau/