"Vild med dans"-værten Sarah Grünewald skal skilles fra sin ægtemand gennem knap fem år, Rasmus Backhaus. Det skriver hun på Instagram.
- Ras og jeg har truffet verdens sværeste, men vigtigste beslutning - det at gå fra hinanden. I den beslutning ligger en kæmpe sorg og en ubeskrivelig smerte, som vi i længere tid har givet plads, og som vi i stilhed har omfavnet og delt med hinanden, skriver Sarah Grünewald.
Hun blev gift med Rasmus Backhaus i juli 2014, og sammen har de sønnen Luis på knap tre år.
- Vores lille familie er den største gave i vores liv og er fyldt med så meget kærlighed. Vi går udelukkende fra hinanden som ægtefolk, men vil for evigt blive sammen som familie.
- Vi er de bedste venner og de bedste forældre for Luis, og vores liv er heldigvis fyldt med en enorm kærlighed og rummelighed til og for hinanden, skriver hun.
Sarah Grünewald har været vært på "Vild med dans" siden 2013.
Se opslaget her.
/ritzau/
Af Eva Maria Brandi, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.