To hætteklædte knægte lunter dovent hen over pladsen foran Bøgeparkens største blok. Den ene skæver misbilligende bagud, mens han sætter ild til sin cigaret. Hvad han tænker på, kan vi kun gisne om. Men da han drejer hovedet igen, kigger han direkte ind i et par meget vrede øjne. Det er uden tvivl hans mor, der står foran ham med hænderne godt begravet i siderne. Hun løfter truende pegefingeren, og sønnen dukker pligtskyldigt nakken.
Det kan godt være, at hun ude i byen bliver set skævt til, fordi hun ikke taler klingende fynsk og går med tørklæde. Men derhjemme er det altså hende, der har bukserne på.
Oppe på første sal i den store blok sidder syv unge kvinder og diskuterer ligestilling. Det er netop denne problematik, som de gerne vil have frem i lyset.
Mændene skal give slip
»Derhjemme er det oftest kvinderne, der bestemmer. De er bare ikke så gode til at sige fra, når det gælder alt andet,« siger Louiza Kaadach, der læser engelsk og medier på Syddansk Universitet i Odense.
De seks kvinder ? der normalt er 10, men fire kunne ikke komme ? er gået sammen om at danne netværket De grønne slør, der vil gøre op med forældede kønsroller og samtidig forsøge at få en tættere dialog med danskere.
»Vi vil ikke skylle mændene ud med badevandet. Vi ønsker blot at gøre op med nogle af de mange traditioner, som intet har med islam at gøre. Mændene har det med at hive Koranen frem, hver gang de skal argumentere for deres valg. Men ofte har deres argumentation intet med islam at gøre,« siger Gry Madsen, der er konvertit og læser til lærer på Odense Seminarium.
Gud vil uddanne pigerne
Kvinderne vil især kæmpe for, at alle får en uddannelse.
»Det er grotesk, at nogle familier prioriterer sønnerne frem for døtrene. Også når det drejer sig om uddannelse. I Koranen står der, at vi har ret til en uddannelse. Faktisk er vi forpligtet til det. Det står i første åbenbaring til Muhammed,« siger Louiza Kaadach.
Kvinderne vil i det nye netværk forsøge at adskille tradition og religion.
»De indvandrere, der kom til Danmark i 1960?erne og 1970?erne, fik et kulturchok. De forsøgte at klamre sig fast til deres egne traditioner, og dermed er tradition og religion blevet blandet lige rigeligt sammen. Det er det, vi nu vil forsøge at adskille igen,« forklarer Gry Madsen.
Pigerne har også deres egne forbilleder, når det gælder kvindekamp.
»Jeg er vild med Khadija. Profetens kone. Hun var en selvstændig og stærk handelskvinde. Det var endda hende, der friede til sin mand,« fortæller Asmaa Abdol-Hamid.
Mobilisering via nettet
Kvinderne vil i første omgang forsøge at mobilisere sig over internettet.
»Vi har fået tilbudt at få lavet hjemmesiden af nogle muslimske mænd, der også har i sinde at melde sig ind i vores støttegruppe. De er lige så trætte af forældede kønsroller, som gør dem til kvindeundertrykkere,« forklarer Asmaa Abdol-Hamid.
Hun mener i øvrigt ikke, at der er noget modstridende i at være muslim og feminist på en og samme tid.
»Jeg kan da godt forstå, hvis nogle finder det umuligt at være muslimsk feminist. Men det er altså ikke vores religion, vi gør oprør mod. Det er de traditioner, som fejlagtigt er blevet koblet til vores religion. Derfor mener jeg også, at det er forsvarligt at oprette netværket her,« siger hun.
I første omgang vil kvinderne forsøge at være en slags rollemodeller for andre muslimske kvinder.
»Vi vil gerne være sparringpartnere og hjælpe de kvinder, der er kommet i klemme. Det kan være i et undertrykkende forhold eller i et tvangsægteskab. Det kan også være en, der føler sig misforstået af og i det danske samfund. Men vi begynder i det små. Vi vil ikke revolutionere hele det muslimske samfund i morgen,« forklarer Asmaa Abdol-Hamid.
Kernegruppen i De grønne slør er ikke nervøse for den modreaktion, de måske vil få af nogle af mændene i deres kvarter.
»Inderst inde ved det de godt. At vi har ret. De er bare ikke meget for at afgive magten. Men nu er det altså på tide, at de giver efter,« siger kvinderne.