Folkeskolebørn skal tidligere vurderes klar eller ikke-klar til en ungdomsuddannelse.
Det mener regeringen og oppositionen, der vil rykke uddannelsesparathedvurderingen fra 9. til 8. klasse.
Det er fint, hvis man kombinerer det med en bedre vejledning efterfølgende, mener formand for Danmarks Vejlederforening Helene Valgreen.
- Jeg kan godt lide tanken om, at man rykker uddannelsesparathedvurderingen, hvis der samtidig kommer mere fokus på karrierevejledningen i udskolingen. Så man gør udskolingen til vejledningsår samtidig med, at eleverne fagligt forbereder sig til ungdomsuddannelse, siger hun til Newspaq.
Helene Valgreen forestiller sig, at man bruger 9. klasse på en meget mere kreativ måde end i dag.
- De unge skal vide, hvad det vil sige at vælge de forskellige uddannelser. Hvilke muligheder giver det fremadrettet. Det kan man gøre ved at flette det ind i fagene på en helt anden måde, end man gør det i dag, siger hun.
Danske Skoleelever er derimod skeptiske. Her mener man, at det vil være et hårdt slag for nogle elever at få at vide allerede i 8. klasse, at de ikke er parate til at tage en ungdomsuddannelse.
- Uddannelsesparathedvurderingen kan i forvejen være svær for mange elever, og vi tror ikke, at den bliver lettere at håndtere, hvis den bliver rykket et år ned, siger Vera Rosenbeck, formand for Danske Skoleelever til Newspaq.
Formålet med forslaget er at give eleverne mulighed for at forbedre sig, hvis de ikke vurderes parate til videre uddannelse, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).
- Ved at rykke vurderingen til 8. klasse siger vi: Hvad er dine drømme? Og hvis du så drømmer om at blive elektriker, så får du måske at vide, at du har brug for at gøre lidt ekstra i matematik, siger hun til metroXpress.