18 erhvervsuddannelser havde i 2016 20 procent eller flere elever med ikke-vestlig baggrund. På otte af dem var det mere end hver tredje elev.
Det skriver Berlingske på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet.
Men erhvervsskolerne er i modsætning til gymnasierne ikke bekymrede. Tværtimod. Uddannelsesmiljøet er godt, og de etnisk danske unge vælger ikke skoler med mange indvandrerelever aktivt fra, siger blandt andre direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lars Kunov:
- De unge vælger efter fagene. Vi oplever ikke, at de vælger etnicitet til eller fra. Og så er der bare nogle af vores uddannelser, som trækker mere i de ikke-vestlige unge - blandt andet fordi de ser dem som en god karrierevej, siger han til Berlingske.
Det er særligt uddannelserne som social- og sundhedshjælper (SOSU) og tandklinikassistent, der er populære blandt de ikke-vestlige unge.
Lars Kunov oplever, at der blandt indvandrere og efterkommere er prestige i SOSU-uddannelserne på linje med andre sundhedsuddannelser som eksempelvis medicin. Blandt andet fordi der er gode muligheder for at få job efter endt uddannelse.
Emine Kuscu, der er født i Tyrkiet og kom til Danmark som niårig, er en af eleverne med ikke-vestlig baggrund på Social- og Sundhedsuddannelses Centret i Brøndby.
Hun synes, at eleverne i klassen har det godt sammen:
- Jeg tror faktisk, at vi kan lære en del af hinanden, for vi kommer eksempelvis fra en kultur, hvor de ældre betyder meget. De bor jo hos os, når vi bliver gamle, siger hun til Berlingske.