Det er ikke erhvervsskolen, der står højest på ønskelisten, når de unge i hovedstaden og Nordsjælland skal vælge uddannelse.
Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, skriver Berlingske.
Under fem procent af de unge i Rudersdal og Gentofte Kommune vælger en erhvervsuddannelse, mens det i kommuner som Hørsholm, Allerød, Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg er under ti procent af de unge, der vælger at uddanne sig til murer eller mekaniker.
Omvendt er det i Morsø og Norddjurs Kommune, hvor mere end hver tredje går den mere erhvervsrettede vej efter folkeskolen.
Det er en udvikling, der bekymrer i Dansk Arbejdsgiverforening, da Danmark frem mod 2025 kommer til at mangle op mod 60.000 faglærte, fremhæver DA-direktør Jacob Holbraad.
- Vi har en politisk målsætning, der er bredt accepteret, om at vi skal op på 25 procent, der tager en erhvervsuddannelse. Så nytter det ikke noget, at vi har kommuner, der ligger meget, meget langt fra det tal, siger han til Berlingske.
Benny Olsen er centerleder på UU Sjælsø, der er en fælleskommunal uddannelsesvejledning for Rudersdal, Hørsholm, Furesø og Allerød kommuner. Han mener, at politikerne "ligger som de har redt". De unge har nemlig i flere år fået at vide, at en videregående uddannelse var vejen til at blive en del af videnssamfundet.
- På det punkt har vi jo sejret os ihjel, siger han til Berlingske.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) holder fast i målsætningen om, at hver fjerde folkeskoleelev skal vælge en erhvervsskole i 2020, men hun medgiver, at de store regionale forskelle er en udfordring, siger hun til Berlingske.