Lysindfald, renter og skoledistrikter. Der er meget at overskue som ung boligkøber. I virvaret glemmer to tredjedele af de 25-40-årige at tænke på varmeregningen og klimaet ifølge en undersøgelse fra Energistyrelsen.
Undersøgelsen har fokuseret på 25-40-årige, der har købt hus inden for de sidste 10 år og renoveret det højst fem år efter købet.
Gruppen har prioriteret at forbedre husets stand frem for dets energiforbrug.
Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ser alvorligt på problematikken.
- Det er rigtig skidt for klimaet og de unge menneskers pengepung. Man bør allerede fra købstidspunktet have fokus på det store potentiale, der er i at gennemføre tiltag, der reducerer energitabet i deres bolig, siger han.
Derfor begynder Energistyrelsen mandag kampagnen "Kom rigtigt fra start".
Via blandt andet internetvideoer skal den oplyse de unge om fordelene, økonomiske såvel som miljømæssige, man kan opnå ved at efterisolere loftet eller skifte boligens varmekilde.
Desuden vil man på borgermøder i kommuner med særligt mange boliger med de dårligste energimærkninger D, F og G rådgive førstegangskøberne om deres muligheder.
- Man må jo prioritere forskelligt i hvert enkelt tilfælde. Men i de boliger med dårligst energimærkning, vil der jo være den absolut største besparelse at hente, siger Lilleholt.
Ifølge Energistyrelsens egen analyse er der i gennemsnit 25.000 kroner årligt at hente, hvis man får energioptimeret et hus med det dårligste energimærke, der er G.
Torben Strøm, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, er som udgangspunkt positiv over for den nye kampagne.
- Jeg vil altid anbefale, at man laver energioptimerende tiltag i sin bolig. Hvis man tilmed kan få forbedret energimærkningen, kan det medføre en markant stigning i boligens salgspris.
Målgruppen for kampagnen er børnefamilier med stramme budgetter.
Torben Strøm understreger derfor, at man bør overveje primært to vigtige forhold, inden man gør hjemmet til byggeplads:
- Man skal se realistisk på, hvor længe man vil bo i boligen. Desuden skal prisen for tiltaget selvfølgelig sættes op imod prisen for boligen.
Men selv hvis man netop har købt et hus i et landdistrikt til under en million kroner med et højt energiforbrug, men ikke har flere hundrede tusinde kroner til energioptimering, er der stadig energi og penge at spare.
- Jeg ville tage de lavthængende frugter. Mange kan barbere en del af varmeregningen ved at lægge ekstra isolering på loftet, og få gamle radiatortermostater skiftet ud, siger Torben Strøm.
/ritzau/