Laura Drasbæk, som i øjeblikket er aktuel som kriminalteknikeren og ekskonen Marianne i "Sommerdahl", fylder 50 år til december.
Men den runde fødselsdag og det skarpe hjørne er ikke noget, der fylder meget i hendes bevidsthed.
Faktisk, bliver hun ofte overrasket over sin alder, fortæller hun i et interview med Ritzau.
- Nogle gange står jeg og snakker med en, der er tyve år yngre end mig, og jeg føler, at vi er jævnaldrende. Jeg glemmer tit, hvor gammel jeg er. Når jeg så ser mig selv i spejlet, kan jeg nogle gange blive helt overrasket, siger Laura Drasbæk.
Udover, at hun føler sig 20 år yngre, går hun også op i at leve sundt, træne og få sin søvn. Og så er hun født med nogle gode gener.
- Jeg er beriget af gode gener, så jeg mærker det ikke fysisk. Min krop kan stadig det, den kunne, da jeg var 22, siger hun til Ritzau.
"Sommerdahl" kan ses hver søndag på TV 2 Charlie og TV 2 Play.