Mens politikere presser på for at nå målet om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal få en uddannelse, og de presser private virksomheder til at tage flere unge i praktik, stiger omfanget af unge, som får nej til en sundhedsuddannelse.
Det skriver Jyllands-Posten.
De unge kan ikke gøre deres uddannelse færdig, fordi der er for få praktikpladser i kommunerne og regionerne - for eksempel på plejehjem eller i børnehaver.
I år har social- og sundhedsskolerne afvist flere end 10.000 ansøgninger, hvilket er en stigning på mere end 2000 i forhold til sidste år.
Vibeke Nielsen, direktør på Social- og Sundhedsskolen i Randers, mener, at kommuner og regioner burde tage et større ansvar for at uddanne fremtidens plejepersonale.
- Disse unge gør, som politikerne siger; de søger ind på en uddannelse, men de kan ikke få lov til at komme i gang, siger direktøren.
Nanna Højlund er forbundssekretær i FOA og organiserer blandt andet sosu-assistenter og -medhjælpere. Hun mener også, at kommunerne må på banen.
- Vi skal være glade for, at der er så mange unge, der vil arbejde med disse velfærdsfag, og der er jo ikke tomme ordrebøger i kommunerne, som der er hos tømrermesteren, siger hun til avisen.
Hos regionerne og kommunerne er man ikke indstillet på at oprette flere praktikpladser. De henviser til, at der ikke mangler plejepersonale lige nu.
- Vi vil gøre de unge en bjørnetjeneste, hvis vi uddanner dem til et arbejdsmarked, hvor de ikke kan få job lige nu, siger Jacob Bundsgaard (S), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget i kommunernes forening, KL.