En norsk kvindelig journalist gik igennem det norske natteliv, iført en lårkort og udfordrende nederdel. Under tøjet var en mikrofon, der optog forsøget.
"Kom tilbage til mig. Skal vi ikke have noget at drikke sammen?"
"Sexy lady!"
"Smukke engel - hvordan går det? Vil du have noget kærlighed i nat?"
Det var bare nogle af kommentarerne, den kvindelige journalist fra det norske tv2 måtte lægge øre til.
TV-stationen beretter, at hun 27 gange blev forsøgt stoppet, to gange blev hun stoppet af en bil, og tre gange blev hun forfulgt. Derudover kommer adskillige ubehagelige blik og tilråb.
Forsøget er kun mere benzin på bålet i den hede kønsdebat, der i den sidste tid er blusset op på Facebook og andre sociale medier i Norge. Her kommer både mænd og kvinder med deres holdninger med hashtagget #ikkegreit
Kilde: Dagens.dk