Er du nervøs for, at din mand skal blive alt for opmærksom på dine skæve bryster, når I hygger onsdag aften. Eller at han vil opdage dine hår i bikinilinjen, eller ikke kunne tage øjnene fra dit grimme ar?
Drop nervøsiteten. Det er helt andre ting, han er fokuseret på, når I er intime.
Se her, hvad Women’s Health har fundet ud af optager mændenes tanker … øhm ud over dem selv og deres egen nydelse.
Dit initiativ og din lyst
Hvis han laver alt arbejdet og du bare følger med, vil han blive opmærksom på det. Måske ikke i begyndelsen af akten, men undervejs vil han undre sig det eller sågar blive irriteret.
Så vis lidt initiativ eller bare lidt begejstring. Hjælp din mand med at gøre det uforglemmeligt … eller nå ja, det er jo en hverdag, så i hvert fald bare tilnærmelsesvis godt.
Din krops bevægelser
Er du stiv i kroppen og kæmper du imod, fordi du hellere vil se noget i fjernsynet, vil din mand altså opdage det. Han er godt klar over, hvis du hellere vil være et andet sted.
Han vil enten vide, at du ikke gider. Eller han vil bekymre sig over, hvorfor han ikke kan få dig til at slappe af. Så slap nu af og lad sin krop forføre … når du overgiver dig, bliver det også meget bedre for dig selv.
Dit åndedrag
Her handler det ikke om, hvorvidt du har en frisk ånde eller ej, selvom det nok er nemmere at forføre en mand, hvis du ikke lugter af heftig anden-dags-druk.
Nej, det handler om, hvor tungt dit åndedrag er. Om det er langsomt, heftigt, tungt eller helt almindeligt. Det guider nemlig manden en hel del, når han ligger der og forsøger at gøre dig glad. Hold derfor ikke for meget igen, men hjælp ham med at tilfredsstille dig og vis ham vejen.
Din øjne afslører alt
Ligger du med døde øjne og kigger op i loftet, kan din mand godt regne ud, at du har prøvet bedre sex, end den du får i dag. Det samme gælder, hvis du har dem fikseret på fjernsynet i bagrunden.
Sluk det og kig på ham i stedet … og for gud skyld, hold dem væk fra dellerne på din mave. Det gør dig bare ked af det. Og det viser din mand, at du er usikker og utilpas i din krop, som han sikkert elsker. Men dit selvhad gør ham usikker og stemningen kan nemt dale derfra.