Beyonce er rasende. Tyve har nemlig ifølge altid velunderrettede TMZ lavet indbrud i sangerens såkaldte opbevarings-garager rundt om i Los Angeles. De var ellers meget diskrete, man kunne ikke se, hvem som ejede disse, så politiet i storbyen gætter på et såkaldt insider-job.
Normalt har man gamle sofaer, skabe og lasede kufferter stående, men ikke stenrige Beyonce. Her var det dyre designertasker, unikke gallakjoler og meget mere. I alt siger sangeren, at hun er blevet bestjålet for over $1 mio. (6.3 mio. kroner).
Om forsikringen er ligeså villige til at dække kostbarhederne, når man putter dem ind i en garage et sted vides ikke. Men Beyonce og manden Jay-Z hører til Hollywoods allerrigeste par med en estimeret formue på over $1 mia. Så hun kommer ikke til at kunne mærke tyveriet så meget i månedsbudgettet.
Mange af hendes flotte unika-kjoler er nu væk. Foto: Scanpix