I Tyskland har myndighederne indledt en kampagne for at få flere af landets opmod syv millioner udlændinge til at søge statsborgerskab.
Kampagnen er blandt andet rettet mod de mange, som har boet i Tyskland i årtier og betragter Tyskland som deres hjemland, men som stadig ikke har tysk pas.
Baggrunden for kampagnen er en rapport, der viser, at udlændinge med tysk statsborgerskab er langt bedre integreret end andre udlændinge.
Bl.a. viser undersøgelsen, at unge udlændinge med tysk statsborgerskab i højere grad tager en studentereksamen, end unge udlændinge med et andet statsborgerskab.
Med den nye kurs ligger Tyskland mere på linje med EU, Europarådet og de øvrige nordiske lande, som alle har lempeligere krav end Danmark.
Flere danske politikere afviser, at en lignende kampagne kan komme på tale herhjemme.
-Newspaq