Tyrkiets modstand mod Anders Fogh Rasmussen (V) som ny Nato-generalsekretær er mest af alt signalpolitik. I sidste ende vil Tyrkiet efter al sandsynlighed ikke modsætte sig, at Fogh kan indtage Nato-posten, hvis det skulle ende med det.
Det vurderer Tyrkiet-eksperter efter en række mere eller mindre officielle meldinger om den tyrkiske holdning til Fogh som Nato-generalsekretær.
"Der er ikke en realistisk mulighed for, at Tyrkiet nedlægger veto mod Fogh. Tyrkiet har ingen interesse i at gå op imod USA. Men det er et klart signal til Fogh om at opgive sin stedmoderlige og kølige behandling af Tyrkiet," siger lektor Mehmet Ümit Necef fra Syddansk Universitet.
Han henviser til Danmarks holdning til tyrkisk EU-medlemskab, som er en af de sager, der har været kildne i det dansk-tyrkiske forhold. Også den kurdiske tv-station, Roj Tv, der sender fra Danmark, og Muhammed-tegningerne har sat forholdet på prøve.
Flere store vestlige lande har den seneste tid erklæret støtte til den danske statsminister, men fra Tyrkiet har der lydt meldinger om direkte veto mod Fogh. Senest har landet meldt ud, at beslutningen ikke behøver at blive taget foreløbig, da den nuværende generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer, først går af til sommer.
Meldingerne skal ses som et klart signal om, at Tyrkiet vil tages alvorligt og som et land med sine egne holdninger, mener Tyrkiet-ekspert Daniella Kuzmanovic fra Københavns Universitet. Hun peger også på, at det er vigtigt for Tyrkiet at vise over for Mellemøsten, at man tør stå imod de store vestlige lande. Det skyldes, at Tyrkiet arbejder intenst for en rolle som brobygger mellem Vesten og Mellemøsten.
"Tyrkiet er nødt til at lave signalpolitik, der viser, at de er villige til at sætte sig op imod de store vestlige lande, hvis landet skal bevare sig troværdighed i den arabiske og muslimske lande," siger Daniella Kuzmanovic.
Det ventes, at den nye generalsekretær bliver udpeget på Nato-topmødet den 3.-4. april.