1.350 kroner eller 200 dollars var, hvad en hacker forleden forlangte af TV2-værten Kristian Bech, der blandt andet har medvirket i ”Vild med dans” og står i spidsen på programmerne ”Som sunket i jorden.
Hackeren havde taget kontrol over tv-værtens Instagram-konto og forlangte altså penge for at give profilen tilbage. Det har Kristian Bech forklaret på Instagram.
TV-værten, der har en fortid som politibetjent, fik den ubehagelige besked på en besked via Whats App.
- I dag blev min konto hacket og jeg blev kort efter kontaktet og afkrævet 200 dollars for at få kontrol over kontoen igen. Jeg forstod nærmest ikke hvad der var sket og forsøgte derfor at logge ind, hvortil hacker-svinet skrev ‘dont try logging in dude’, skriver Kristian Bech, der straks fik ondt i maven.
- Det gik da op for mig, at fremmede havde kontrol over alt fra billeder til følgere, kunne poste ting i mit navn osv. Jeg har haft vanvittig ondt i maven og været sindssygt rasende på de svin der gør den slags her.
Takket være en video på youtube lykkedes det dog værten at skaffe sin profil tilbage uden at betale løsepenge til hackeren. TV-værten måtte sende en video ind til instagram af sit ansigt, så de kunne vurdere, om det vitterligt var hans profil.
Oplevelsen har sat sig dybt i TV-værten.
- Der er ikke sket nogen stor skade. Jeg har trukket lidt på skuldrene før, når folk har fortalt, de er blevet hacket, men nu hvor jeg har prøvet det, mærker jeg, at det faktisk ikke er særligt fedt, siger han til Billed-Bladet.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.