Der bliver vendt og drejet, kaldt og klynket på det lille børneværelse. Men søvnen vil bare ikke indfinde sig.
Ifølge børneneuropsykolog Helle Kjærsgaard kan bekymringer give anledning til søvnproblemer hos børn. For efter en dag fuld af aktiviteter og distraktioner kan tankerne få frit spil på hovedpuden.
- Når der er forandringer i børns liv, reagerer de ofte med dårlig søvn, fortæller Helle Kjærsgaard.
Hos små børn kan det være, fordi de skal starte i børnehave eller i skole. De lidt større børn kan være bekymrede over en flytning, en ny lærer eller skift i vennegruppen.
Der kan også være skilsmisse, sygdom, dødsfald, mobning eller andre konflikter, nævner Helle Kjærsgaard.
- Præstationsangst er heller ikke ualmindeligt. Det kan være i forhold til skolen, men også i forhold til fodboldholdet, siger hun.
For at finde ud af, om der er noget, der bekymrer barnet, er det vigtigt at holde øje med dets adfærd.
- Børn tier ofte om bekymringer, og vi skal se på forandringer i deres humør og deres adfærd, om der er noget, der trykker, fortælle Helle Kjærsgaard og fortsætter:
- Når børn bekymrer sig, bliver de ofte lidt stille i perioder, måske ængstelige.
Når man vil tale med barnet om, hvorvidt det er noget, der gør dem utrygge eller bekymrer dem, skal det være i dagslys. Her er tingene nemlig mindre skræmmende, som Helle Kjærsgaard udtrykker det.
Det er også vigtigt, at man som forælder fortæller om sine egne følelser for dermed at gøre det normalt over for børnene.
- Det er en god øvelse i at forstå egne og andres tanker og følelser og vænne sig til at tale om det, sige Helle Kjærsgaard.
- Måske vi sammen med de store børn kan finde løsninger - eller aftale, at vi finder en løsning i morgen, foreslår hun.
Ud over dagligdagens bekymringer, så udvikler mindre børn sig også mere motorisk og mentalt i nogle perioder end andre. Det kaldes tigerspring.
Og det vil ofte kunne ses på nattesøvnen, fortæller sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, som er indehaver af netsundhedsplejerske.dk.
- Der sover børn ofte dårligere - ligesom når der sker noget nyt i deres liv som eksempelvis at begynde i dagpleje, vuggestue eller skole, siger hun.
Det kan også være, at der sker noget i familien, så mor og far er stressede eller har fokus et andet sted - eksempelvis på en ny lillebror eller lillesøster.
- Det kan også hjælpe forældre at vide, at det lige nu er en svær periode i forhold til barnets udvikling, men det er ikke noget, der fortsætter, til barnet er 14 år, forklarer Helen Lyng Hansen.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk/ritzau fokus/