Sydkoreas præsident rakte mandag hånden ud til Nordkorea, da han i en tv-transmitteret udtrykte forhåbninger om forhandlinger om Nordkoreas atomvåben-program.
Det skriver The Guardian.
"Situationen på den koreanske halvø er på vej ind i en ny fase," sagde præsident Lee Myung-bak og understregede, at han betragtede fred og stabilitet mellem de to brødrelande som sin diplomatiske førsteprioritet.
"Vi holder et vindue for muligheder åbent. Vi er villige til at åbne døren for en ny æra på den koreanske halvø, hvis Nordkorea viser oprigtighed," sagde Lee Myung-bak.
Lee Myung-bak, som for fire år siden standsede landets ubetingede nødhjælp til Nordkorea, sagde yderligere, at man kunne genstarte forhandlingerne om Nordkoreas atomvåbenprogram, hvis regimet viste, at man var villig til at nedruste. De samme forhandlinger blev suspenderet i 2008, da Nordkorea nægtede at lade sig inspicere af internationale våbeninspektører.
Nordkoreas største avis skriver imidlertid mandag, at Sydkorea destabiliserer regionen, fordi man har sat landets sikkerhedsstyrker i højeste beredskab, efter den tidligere leder Kim Jong-ils død.
Avisen mener, at Lee Myung-bak bør knæle og sige undskyld.
Kilde: The Guardian