49-årige Susanne Møller sidder i sofaen. Hun bruger en meget stor del af sit liv inde i en lille lejlighed i Sydhavnen.
Hun har en hudafskrabning på sit ene knæ fra sidste uge, hvor hendes ryg gik helt i baglås, så hun bogstaveligt måtte kravle rundt i lejligheden. Gulvtæpperne sved hendes knæ.
Hun var to år, da hun første gang var til lægen på grund af problemer med ryggen, gik til sygegymnastik, når de andre have idræt i skolen og mistede sit første job på grund af ondt i ryggen, da hun var 26 år.
Netop den dag, Avisen.dk besøger hende, er det 11 år siden, at en læge første gang skrev, at der ikke var flere behandlingsmuligheder for hende, og at det på sigt ville blive førtidspension.
Alligevel har Københavns Kommune lige sendt hende tre år på ressourceforløb for at afklare hendes helbred og arbejdsevne.
- Jeg har nærmest klippekort til hospitalet. Kommunen har bevilliget mig elcykel og håndledsbeskyttere og tilbudt mig hjemmehjælp. Jeg får 17 piller om dagen. Hvordan kan de så være i tvivl om, om jeg fejler noget? Får man det, hvis man bare kan tage et arbejde?, siger Susanne Møller.
Hvad mener du om kommunens håndtering af sagen? Deltag i debatten på vores Facebook-side!
Hun er 49 år gammel, og har fået konstateret tre diskusprolapser, misdannelser af ryggen, kronisk tennisalbue, fibromyalgi og har ødelagt det ene knæ i en faldulykke og det andet ved et trafikuheld. De 17 piller hun spiser dagligt er blandt andet stærke smertestillende og mod mavesår.
11 års jubilæum
Fibromyalgien betyder, at hendes immunforsvar er meget dårligt, så hun ofte er syg i uger af ellers simple ting som halsbetændelse eller maveinfektioner.
Alligevel er der nu 11 år senere ikke taget en beslutning i hendes sag om at give hende fleksjob eller førtidspension. De næste tre år skal hun på ressourceforløb med en ydelse, der svarer til kontanthjælp.
- Lægen på Rigshospitalet og min egen læge mente, at det var for at trække tiden og spare penge. For der er da ikke noget at afklare i tre år. Jeg er ikke dum. Der er ingen tvivl om, at de prøver at komme udenom at give mig en førtidspension, og hvad der er sparet, er tjent for kommunen, siger hun.
I de tre år skal hun tilknyttes Københavns Kommunes Kliniske enhed, der skal kortlægge hendes helbred.
- Der er SÅ mange, der har vurderet, hvad jeg fejlede. Jobcenteret har også sendt mig til en medicinstuderende, der skulle vurdere mig, siger Susanne Møller og fremviser en liste, der næsten fylder et helt A4ark med læger, hospitaler, specialister, tre smerteklinikker og et to uges kurophold på sanatorium.
Tilbudt hjemmehjælp
Hun skal også i arbejdsprøvning en gang til, og kommunen har tilbudt hende hjemmehjælp, så hun får mere overskud til arbejdet. Men det mener Susanne Møller vil være helt forkert.
- Jeg har et fantastisk netværk, der hjælper mig, og det giver mig en dårlig smag i munden, at jeg skal have hjemmehjælp, når gamle fru Hansen sidder to opgange længere henne sidder uden netværk og ikke kan få hjælp til at komme i bad, siger hun.
Hun siger, at lige meget hvor mange hjælpemidler og hjemmehjælpstimer kommunen giver hende, så løser det ikke problemet.
- Det tager jo ikke mine konstante smerter. Det er det, kronisk betyder. At det ikke går over, siger hun.
De sidste fire et halvt år har Susanne Møller fået sygedagpenge, som er 17.000 kroner om måneden. En førtidspension vil være omtrent det samme. Ved i stedet at komme i ressourceforløb får hun 6.500 mindre om måneden - i alt 234.300 kroner mindre de næste tre år.
Oveni er ressourceforløbet startet med, at hun ikke fået nogen økonomisk hjælp tre uger i sommer, en udregninger, der ikke giver nogen meningen for Susanne Møller og hendes veninde, der er bogholder.
- Jeg måtte låne 4.000 kroner til huslejen. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal leve de næste tre år, når jeg kun får udbetalt cirka 7.000 efter skat, mens jeg er på ressourceforløb. Sidste år brugte jeg 6-7.000 kroner på min receptmedicin, og så kom håndkøbsmedicin oveni, siger hun.
”Fastlåst i et sygerolleperspektiv”
Så er hun igen henvist til at bruge sin tid i sofaen på at få svar fra kommunen. Hun har fire store mapper fyldt fra mange år års papirer i sin sag. Det er kun de vigtigste.
Her er blandt andet brevene til socialborgmesteren, der efter hendes henvendelse fik skaffet hende en sagsbehandler. Det have hun ikke haft i ni måneder.
Der er også brevet fra den lægekonsulent, der aldrig har mødt hende, mens som skriver, hun er ”fastlåst i et sygerolleperspektiv” og mere end antyder, at hun har et misbrug.
(artiklen forsætter under boksen)
Susanne må ofte kravle rundt på grund af svære rygproblemer. Det er 11 år siden, at en læge første gang skrev, at der ikke var flere behandlingsmuligheder for hende. Nu skal hun i arbejdsprøvning igen.
Posted by Avisen.dk on 15. september 2015
Hun har også papiret fra den sagsbehandler, der beskylder hende for at have stoppet i sin arbejdsprøvning, selvom den samme sagsbehandler selv havde bedt arbejdspladen stoppe det. I brevet får hun kritik for at for at modarbejde kommunen og får at vide hendes stil skal lægges kraftigt om.
- Jeg fik så ondt i nakken. Tre uger efter blev jeg endelig scannet og de fandt tre diskusprolapser. Jeg havde jo også sagt, det var blevet værre. Cirka 14 dage efter fik jeg også konstateret fibromyalgi, siger Susanne Møller.
Det var i 2010. Efter hendes seneste arbejdsprøvning i 2014 måtte hun i akupunkturbehandling og har været det siden.
Kommunen: Vi ser på alle lægepapirer
Københavns Kommune siger, at kommunen generelt ikke udtaler sig til medierne om borgernes konkrete sager.
Avisen.dk har derfor heller ikke kunnet få svar på, hvorfor kommunen vil betale hjemmehjælp for at Susanne Møller kan komme i arbejdsprøvning.
Avisen.dk har også spurgt efter en kommentar til Susanne Møllers lægers beskyldning om, at kommunen blot trækker tiden tre år mere med et ressourceforløb.
- I kommunens behandling af sagerne om ressourceforløb indgår altid alle relevante henvendelser og dokumenter, hvis de er blevet forelagt kommunen, skriver Rikke Kallesøe Raecke, kontorchef i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skriver til Avisen.dk.
Hun skriver, at ressourceforløb skal sikre, at personer, der er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. Målet er, at forløbet på sigt kan hjælpe den enkelte i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Om det skal tage et eller fem år afhænger af en individuel vurdering, hvor man eksempelvis ser på om borgeren tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet.
Til de svarer en vred Susanne Møller, at hun har flere uddannelser og mange år på arbejdsmarkedet.
- Jeg har nok også været i arbejde, inden mange af dem der ser på min sag havde afsluttet deres folkeskole, siger hun.
Lang sygehistorie med smerter i bevægeapperatet
Rygsmerter, diskusprolaps, ingen bedring de seneste år
Muskelsmerter, påvist fibromyalgi
Højresidig tennisalbue, kronisk
Knæsmerter, opereret to gange
Fodsmerter
Dårlig nattesøvn
Angst, klaustrofobi
Hoste på grund af lettere brokitis
Gener på grund af maveproblemer