Iveren efter at få folk ud på arbejdsmarkedet har fået nogle kommuner til at tænke alternativt.
I for eksempel Herlev og København har borgere, der skal arbejdsprøves, fået tilbudt hjemmehjælp. Rationalet fra kommunernes side er, at hjælp til for eksempel rengøring derhjemme fjerner en byrde fra borgeren, der så kan få bedre overskud til at arbejde.
Formanden for Foreningen for Social- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Helle Linnet, synes, det er en god idé, at kommunerne tænker ud af boksen.
Hvad mener du om kommunernes praksis? Deltag i debatten på vores Facebookside!
- Der kan være mange barrierer for, hvorfor det er svært at arbejde. Det kan være fysiske, hvor man må ligge ned ti minutter en gang imellem, eller angst for, om man kan klare det. Og hvis en barriere er, at hjemmet sejler i opvask og tøjvask, og man derfor ikke kan overskue at komme hjemmefra, så er det da en god idé. Jeg synes, det er flot, at kommunerne kigger hele vejen rundt, siger hun.
Mini-fleksjob i sigte?
Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, mener, at hjemmehjælp kan være en nyttig investering. Men man skal kunne se, at det på sigt vil give borgeren fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis vedkommende i en periode får hjælp derhjemme.
- Hvis der er progressionsmuligheder og alle indikatorer peger på, at borgeren kan få det bedre og det er tydeligt, at borgeren indenfor en overskuelig fremtid vil kunne magte både hjemmet og måske et mini-fleksjob, så kan det være en god investering, siger hun.
Avisen.dk kender dog til flere tilfælde, hvor der bruges kommunale midler på hjemmehjælp for at få folk i job, selvom borgeren er kronisk syg og meget langt fra arbejdsmarkedet.
Fru Hansen har mere brug for det
Susanne Møller, der bor i København, er en af dem, der har fået tilbudt hjemmehjælp, så hun bedre kan få overskud til en arbejdsprøvning. Som 2-årig fik hun konstateret en alvorlig rygskade, og for 11 år siden konkluderede hendes læge, at der ikke var flere behandlingsmuligheder for hende, og anbefalede en førtidspension.
Susanne Møller er ikke vild med ideen om, at hun skal have hjemmehjælp:
- Jeg har et fantastisk netværk, der hjælper mig, og det giver mig en dårlig smag i munden, at jeg skal have hjemmehjælp, når gamle fru Hansen, der bor to opgange længere henne, sidder uden netværk og ikke kan få hjælp til at komme i bad, siger hun.
Prisen på hjemmehjælp svinger fra kommune til kommune, men et tjek på prisen i to kommuner viser, at det eksempelvis kan koste mellem 300 og 400 kroner i timen i dagtimerne.
Formanden for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere i Danmark, Hans Danckert, mener, at hjemmehjælp-manøvren er et eksempel på, at kommunerne er mere eller mindre desperate for at få folk i job og derfor prøver hvad som helst:
-Det overrasker mig ikke det her. Man er jo meget kreative i kommunerne, og vi har set flere eksempler på, at der stort set ikke er nogen nedre grænse for, hvad man vil forsøge.
Hvad tjener samfundet bedst?
Hans Danckert mener, det er perspektivløst at bruge skattekroner på hjemmehjælp til borgere, hvor en arbejdsprøvning alligevel virker formålsløs. Reformen af førtidspension og fleksjob har fået kommunerne til at lave mærkværdige krumspring, mener han.
- Kommunerne er blevet dikteret nogle vilkår, hvor de for alt i verden skal have folk tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan langt hen ad vejen være fornuftigt. Men der er bekymrende eksempler på, at folk kommer i klemme, og hvor det er udsigtsløst at bruge ressourcer på det. Man kan jo spørge sig selv, hvad er samfundet bedst tjent med, siger han.
Også socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau, advarer mod, at hjemmehjælp kan forvrænge billedet af, hvad en borger kan klare på arbejdsmarkedet. Sigtet med en arbejdsprøvning er netop, at få et så præcist billede som muligt af det, siger hun:
- Hvis der er tale om, at man booster antallet af magtede timer i arbejdprøvningen ved at give hjemmehjælp, så giver det jo et misvisende billede af, hvad borgeren kan klare, siger hun.
Et kvarter kan give glæde og gejst
Social- og arbejdsmarkedschefernes formand, Helle Linnet, mener dog, at bare det at komme ud at arbejde i kort tid, kan være med til at skabe en gejst, der får folk i gang.
- Jeg ved jo godt, at man altid kan finde eksempler, hvor det virker meningsløst. Men jeg tror, at selv kort tid på en arbejdsplads generelt kan give en glæde ved det sociale samvær med andre og en fornyet tro på, at man kan. Og skal der støtte og opbakning til i form af hjemmehjælp, så synes jeg, det er fint.
Iveren efter at få folk ud på arbejdsmarkedet har fået nogle kommuner til at tænke noget alternativt.
Posted by Avisen.dk on 15. september 2015