Den sudanske regering er ikke tilfreds med al-Arabiyas dækning af begivenhederne i det afrikanske land.
I hvert fald er den arabiske tv-stations kontor i hovedstaten Khartoum blevet lukket fredag.
Regeringen har angiveligt klaget over al-Arabiyas dækning af de folkelige demonstrationer de seneste dage med krav om, at regimet træder tilbage.
Uroen er opstået, efter at regeringen har besluttet at stoppe med statstilskud til brændstof.
Tidligere har myndighederne i landet kaldt tv-kanalens korrespondent til samtale for at klage over dækningen af urolighederne, skriver al-Arabiya på kanalens hjemmeside.
En kilde på tv-kanalen siger, at myndighederne var troppet op på al-Arabiyas kontor og havde bedt personalet om at forlade stedet.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.