JJJJJJ
Lysets hastighed, Javier Cercas, oversat af Kirsten A. Nielsen, forlaget Bazar, 261 s., 249 kr. Netop udkommet.
Rodney Falk – en ung og begavet amerikaner – sendes i 1967 til Vietnam for at deltage i krigen. Hans breve hjem til forældrene viser en stadigt mere forvirret, dyster og forandret mand, og i stedet for at vende hjem, sådan som han har fået mulighed for, efter at hans bror er død i samme krig, slutter han sig til en elitestyrke. I et af brevene hjem skriver han:
»Og det er netop den sandhed, som alle her kender, men ingen vil erkende det. At alt dette er smukt. At krigen er smuk, at kampen er smuk, at døden er smuk. (?) Nej, det er ikke blot det. Det er først og fremmest glæden ved at dræbe, ikke blot af den grund, at mens de andre dør, fortsætter man selv med at være i live, men også fordi der ikke findes nogen fornøjelse, som kan sammenlignes med fornøjelsen ved at dræbe, og der ikke findes nogen følelse, som kan sammenlignes med den vidunderlige følelse ved at dræbe, ved at fratage et andet menneske, som er fuldtændig identisk med en selv, alt hvad det har – da føler man noget, som man end ikke kunne forestille sig, at det er muligt at føle; det er en følelse, der er lig den, vi må føle, når vi fødes, og som vi har glemt, eller den, Gud følte, da han skabte os, eller den, man må føle, når man føder, ja, det er netop det, man føler, når man dræber, ikke sandt far?«
Skyld og succes
Efter Vietnam lander Rodney Falk som hjælpelærer i spansk ved University of Illinois i Urbana, hvor fortælleren – en lidt naiv spansk forfatter-wannabe på gæsteophold i USA – møder ham i slutningen af 1980’erne. Og det er i virkeligheden hér, bogen begynder.
Rodney Falk har ingen venner og lever i sin egen zombietilværelse, men trods Rodneys mærkelige temperament bliver fortælleren og han en slags venner. De taler om Hemingway, om at skrive, om succes og spansk litteratur hver eneste uge på en café tæt ved det universitet, hvor de begge arbejder. Og Rodney bliver langsomt fortællerens følelsemæssige og intellektuelle holdepunkt i tilværelsen.
Men en dag er Rodney væk, Og der skal gå 14 år, før de to gamle venner mødes igen. Fortælleren – der ikke har noget navn – tager hjem til Spanien, bliver gift og får barn og høster omsider voldsom success som forfatter. Men succesen ender i en tragedie, og fortælleren går i krig med sig selv. Mens han er ved at gå under, får han kontakt med sin gamle ven Rodney, som han på sær vis tror kan hjælpe ham.
Skæbnefællesskab
De to mænds skæbner hænger på mærkelig vis sammen, og fortælleren søger ikke blot at genoptage venskabet, men også at skrive Rodneys historie, som han forgæves har forsøgt at finde ud af og forstå, mens de har været fra hinanden.
Skam og tragedie
Fortællingen er langt fra de sædvanlige, kedelige Vietnam-historier. Bogens diskussioner og perspektiver handler om skyld, skam, succesens tragedie – og skønheden ved at slå ihjel. Og de personlige sorger flettes smukt sammen med USA s historie. Samtidig er der med et fornemt greb rundt om de to mænd historien om, hvordan historien bliver til, og hvorfor den bliver fortalt.
Bogen er med sit underspillede og enkle sprog (fremragende oversat) overrumplende i al sin gru, og man er tvunget til at læse videre, for at få hele historien om Rodney med.