Det økonomiske fundament smuldrer under den store danske energiaftale, som faldt på plads sidste forår og støttes af langt de fleste partier i Folketinget.
Det skyldes, at prisen for at udlede CO2 - den såkaldte kvotepris - er styrtdykket og kan falde endnu mere, skriver Berlingske.
Det rekordlave prisniveau for klimaforurening sår nu tvivl om, hvordan man skal finansiere de kæmpestore havvindmølleparker ved Horns Rev og Kriegers Flak, lyder det.
Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt er bekymret over, at prisen på C02-kvoter ligger meget lavere, end det man har regnet med i energiaftalen.
- Vi kan se, at det økonomiske grundlag under energiaftalen skrider, og derfor bør ministeren tage initiativ til at samle forligskredsen. Alt andet ville være uansvarligt, siger han til Berlingske.
- Jeg opsiger ikke energiaftalen nu, men det her er meget alvorligt. Vi er nødt til at overveje, om der er er tiltag i energiaftalen, der bliver for dyre og derfor ikke skal gennemføres, siger Lars Chr. Lilleholt.
Samme melding kommer fra Dansk Folkepartis mand på området, energiordfører Mikkel Dencker. Han siger, at man må overveje, at "udskyde, beskære eller helt droppe nogle af de planlagte tiltag", hvis finansieringen mangler.
- Der kan sagtens blive tale om de kommende vindmølleparker, hvis vi skal beskære nogle investeringer, siger han til Berlingske.
Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) kalder de nuværende priser på CO2-kvoterne et "problem for den grønne omstilling i Europa" og siger samtidigt, at han kæmper for en højere kvotepris.
Regeringen indgik sidste forår energiaftalen med næsten samtlige partier i Folketinget. Kun Liberal Alliance står uden for. Aftalen sætter rammerne for klima- og energipolitikken frem til 2020 og retningen helt frem til 2050.
Aftalen faldt på plads efter et særdeles langstrakt forhandlingsforløb. I forhandlingernes sidste fase var det vigtigste stridspunkt størrelsen af de to havvindmølleparker ved Horns Rev og Kriegers Flak.
/ritzau/